Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S ’
FALK 181
paa de forbipasserende Baade, og nu og da tabte de
forskellige Ting ned i dem. Saaledes fik jeg en væmmelig
Kludedukke ned i min Hat, og den tilhørte Hermanns ældste
Datter. Det var imidlertid inden jeg kendte noget videre til
Hermann, og jeg maa sige, at i det hele tagel bar de Børn sig
rigtig pænt ad. De havde lyst Haar, runde Øjne, smaa tykke
Næser og lignede ikke saa lidt deres Fader.
Diana af Bremen var det uskyldigste gamle Skib, man
kunde tænke sig, og ligesom der paa Landjorden er
Husstande, der ikke kender noget til Verdens Ondskab, saadan
lod det til, at Diana ikke kendte noget til Søens Ondskab.
Hun var som et Udtryk for det huslige, i Virkeligheden et
Hjem. Alle de kære Børn havde lært at gaa paa den
rummelige Skanse, og jeg skulde tænke mig, at de i Tandperioden
holdt sig til de rundt om nedhængende Tovender. Jeg har
da i hvert Fald mangen Gang set den mindste Hermann
optaget af at gnave paa Taklingen paa Bovenbramvantet, Hans
Yndlingsplads var ellers indenfor Kahytsrælingen. Saa snart
man slap ham, kravlede han derhen, og den første af
Matroserne, der fik Øje paa ham, kom da lilbage med ham, hævet
højt til Vejrs i en tjæret Næve. Den Tur maa vist have hørt
med til Reglementet om Bord. Nicholas, der var den eneste
arrige Person om Bord, prøvede altid under denne Transport,
om han ikke kunde faa Held til at daske de støtte unge
Tyskere i Ansigtet,
Fru Hermann, der var en indtagende, fyldig Husmoder,
gsik til daglig med posede blaa Kjoler med hvide Prikker.
Det hændte, at jeg overraskede hende ved en elegant lille
Vaskeballie, hyor hun sled haardt i det med de hvide
Flipper, den lilles Strømper eller Hermanns Sommerslips, og da
rødmede hun forvirret som en ung Pige, og hilste mig
allerede paa Afstand med mange venlige Nik. Ærmerne var da
smøgede op til over Albuerne, og hendes Vielsesring
skinnede gyldent imellem Sæbeskummet paa Fingrene. Hendes
Stemme var behagelig, Panden smuk og klar under det lyse
Haar, og Øjnene lyste af Venlighed. Hun var moderlig og
saare snaksom, Naar hun smilede, viste der sig de mest
ungdommelige Smilehuller i de brede Kinder. Derimod saá jeg
aldrig, at Hermanns Niece, der var forældreløs og meget tavs,
o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
