Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g
214 JOSEPH CONRAD
smalle, røde Ansigt med den velformede Næse — og dertil
kom saa det, at han saá frem for sig med et langt roligere,
mere forstandigt Blik, naar det var hende, han talte til. Det
var en smuk, rank og sund Mand med hvidt Skæg, og man
tænkte ikke paa hans Alder. Han paastod, at hans Søn havde
lignet ham fra han var ganske lille.
Til Juli vilde Harry blive enogtredive Aar, fortalte han.
Det var netop den rette Alder for én at blive gift med en køn
og forstandig Pige, der forstod at sætte Pris paa et godt
Hjem. Harry var en udmærket opvakt Dreng, og opvakte
Ægtemænd var de letteste at komme ud af det med. Det var
de tarvelige, karakterløse Fyre, om hvem man skulde tro, at
Smør ikke kunde smelte i Munden paa dem, der gjorde
Hustruerne ulykkelige. Og intet kunde sammenlignes med et
Hjem — et Arnested — et godt Tag over Hovedet — ikke
noget, der hed at blive jaget ud af sin varme Seng i alt Slags
Vejr, ikke sandt?
Kaptajn Hagberd havde været en af de Sømænd, der
udøver deres Kald med Land i Sigte hele Tiden. Hans Fader
havde været Landmand og var gaaet fallit, og da der var
mange Børn, var han skyndsomst blevet anbragt som
Skibsdreng hos en Kystskipper, og i det Farvand var han saa
blevet ved at sejle al den Tid, han havde færdedes paa Søen.
Det maa have været et strengt Liv for ham til at begynde
med, og han var aldrig kommen til at holde af det. Hans
Hjerte hang ved Landjorden med de utallige Huse og alle de
mange, der førte en rolig Tilværelse i disse Hjem. Der er
mange Søfolk, der nærer virkelig Uvillie mod Livet paa Søen,
men hos ham var det endnu mere, nærmest et bittert Had —
man skulde tro, at Kærligheden til den faste Jord var blevet
bibragt ham gennem mange Slægtled.
Folk vidste ikke, hvad det var, de satte deres Børn til, naar
de lod dem gaa til Søs, forklarede han Bessie. Man kunde lige
saa gerne sætte dem i Tugthuset med det samme. Han troede
ikke, man nogensinde kunne vænne sig dertil. Det trættende
ved et saadant Liv følte man i stigende Grad, jo ældre man
blev. Hvad var vel det for en Profession, hvor man ikke var
i eller ved sit Hjem det halve af éns Liv? Man skulde have
troet, det var de lange Rejser, der havde gjort ham ked af det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
