Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I MORGEN 215
men den længste Rejse, han nogensinde havde været ude paa,
havde kun varet i fjorten Dage, og da havde de endda ligget
for Anker den meste Tid paa Grund af daarligt Vejr. I
samme Øjeblik, som hans Kone arvede et Hus og Penge nok
til dem begge (efter en ugift Onkel, der havde tjent godt ved
sin Kulforretning), opgav han sin Stilling som Fører af et
Østkyst Kulskib med en Følelse, som om han slap ud af
Slaveriet. Efter alle de Aars Sejlads kunde han tælle paa sine ti
Fingre de Gange, han ikke havde haft England i Sigte. Han
havde aldrig vidst, hvad det vilde sige at være uden for
Lodskud. „Jeg har aldrig været mere end firsindstyve Favne fra
Landjorden,“ plejede han at sige med et vist Praleri.
Alt dette vidste Bessie Carvil Besked med. Foran hendes
lille Hus stod der en Undermaaler af et Asketræ, og om
Sommeren flyttede hun gerne en Stol ud paa Græsplænen under
Træet og sad saa dér med sit Sytøj. Kaptajn Hagberd stod et
Stykke fra hende, lænet til en Spade. Han gravede hver Dag
i Forhaven, og Jorden blev vendt adskillige Gange i Løbet af
Aaret, men det var ikke hans Hensigt at plante eller saa noget
„foreløbig““.
Bessie Carvil fik lidt fyldigere Besked, thi til hende sagde
han, at han vilde ikke gøre noget, „før vores Harry kommer
hjem i Morgen.“ Hun havde hørt disse Ord saa ofte, at det
nu kun vakte en ganske svag Følelse af Medlidenhed med den
forhaabningsfulde gamle Mand.
Alt blev opsat af den samme Grund, ligesom alt ogsaa blev
gjort rede til i Morgen. Der var en Kasse fuld af Poser med
Blomsterfrø til Udvalg og Anbringelse i Forhaven. „Han vil
sikkert tage dig med paa Raad om de Ting, kære,“ sagde
Kaptajn Hagberd til hende.
Bessie Carvil blev ved at sidde med Hovedet bøjet over
sit Sytøj. Hun havde hørt alt dette de mangfoldige Gange.
Men nu og da hændte det, at hun rejste sig, lagde
Haandarbejdet fra sig og kom langsomt hen til Stakittet. Der var
noget tiltrækkende i disse uskyldige Fantasier. Han var
opsat paa, at hans Søn ikke skulde tage bort igen, fordi der ikke
stod et Hjem aabent og ventede paa ham. Han havde derfor
fyldt sit Hus med alle Slags Møbler. Hun forestillede sig det
altsammen nyt, lugtende af Lak og Fernis og stablet op som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
