Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oversættelse af Saxo. 115
Forfædre havde øvet i forme Tid. Derfor vilde han for-
danske hans »subtilige« Latin; men des værre er der ikke
bevaret mindste Rest af denne hans Oversættelse. Den kom
ikke til at gjøre den Gavn, han havde tilsigtet dermed, og
vi er ikke engang i Stand til gjennem eget Kjendskab
at se, hvordan denne Oversættelse var lykkets for ham.
Vi maa da stole paa deres Dom, der i saa Henseende var
heldigere stillede; men det er bleven vanskeligt nok, da de
ligefrem modsige hinanden.
De to Mænd, hvis Dom om Arbejdet er os bevaret,
maa begge kaldes sagkyndige og anses for at kunne dømme
rettelig, da de begge var kongelige Historiografer, den
ene Frederik II’s i det 16de Hundredaar, Anders Sørensen
Vedel, den anden Christian IV’s i det 17de, Stephan.
Joh. Stephanius. Thi hvad to andre Mænd i samme
Stilling udtale, Joh. Pontanus og den yngre Joh. Sva-
ning, har intet at betyde, da den førstes Ytring kun er et
Ekko af Vedel, som saa den sidste simpelt hen afskriver.
Men Vedels og Stephanii Dom er det, som gaar lige imod
hinanden. Vedels læses i Fortalen til hans egen Oversættelse
af Saxo, og blev foranlediget af Johan Friis. Den gamle
Kansler havde forhandlet med den unge Hofpræst om at
skaffe en Fædrelands-Historie til Veje paa Modersmaalet,
og då til en god Begyndelse atfordanske Saxos Bog. I den
Anledning laante Friis ham (vist nok af den kongelige
Bogsamling) en stor skreven Bog, hvori Saxos Værk fand-
tes udsat paa dansk, og skjønt Forfatterens Navn ikke
nævnes, er der ingen Tvivl om, at det har været Chr.
Pedersens Oversættelse, som sexten Aar tidligere i Kongens
Navn var krævet udleveret af Forfatterens Dødsbo. Da
Vedel havde gjort sig bekjendt med Bogen, spurgte Kans-
leren ham om hans Mening, og efter at.de havde talt en Del
8=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
