Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 » I Hjemmet 1515—26.
at disse Grunde, hverken enkelte eller samlede, er stærke
nok til at bevise hans Forfatterskab, og at der kan rejses
stærke Tvivl derimod. Det vilde være paafaldende, om
Lyskander eller andre ikke skulde have vidst og omtalt
det, dersom dette Skrift, der, at dømme efter de mange
Afskrifter, har været vel kjendt, hidrørte fra den berømte
Kannik, og Tavsheden vilde næppe kunde forklares af, at
det blev betragtet som en Del af hans store Krønnike, da
andre Stykker, som dog aabenbar var det, des uagtet nævnes
særskilt. Skriftet kalder sig desuden selv »denn> lille
Bog«, der tyder paa et særskilt Arbejde, ikke paa en Del
af et større; medens Muligheden for, at det kunde være
affattet, for inden han tog fat paa den store Krønnike ikke
er stor, da Mellemtiden, hvori det skulde være sket, næppe er
til at finde. Hertil kommer, at denne Forfatter, hvad Dr.
G. Storm har gjort opmærksom paa, ikke synes at have
kjendt de, »de gamle norske Krønniker«, som Chr. Pedersen
viser sig godt bevandret i; og er Bogen, som det udtrykke-
lig siges, skreven 1521, såa er den jævnaldrende og rime-
ligvis yngre end det meste af hans Danmarks-Historie, da
det tør antages for givet, at i de faa urolige Aar, der
fulgte efter 1521 og indtil han nødtes til at gaa i Landflyg-
tighed, har han udført den mindste Del af Arbejdet og har
da næppe kunnet erhverve sig det Kjendskab til Konge-
Sagaerne, han lægger for Dagen.
Betragter man Bogens indre Beskaffenhed, da ligner
de smaa korte Stykker, hvert med sin Overskrift hvori
Fortællingen er delt, ikke Chr. Pedersen, og kunde disse
sidste Inddelinger muligvis være foretagne af en senere
Haand, saa staar endnu tilbage, at selve Sproget ikke har
mere til fælles med hans, end den indbyrdes Lighed, der
kan være mellem Samtidens Talebrug i Almindelighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
