Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huskapellan hos Christiern II. 907
Dog tror jeg, at min naadige Frue skal blive tilfreds, saa
at han ogsaa skal blive som eders kel. Nåaades Kapellan.
Eders kgl. Maj. ville vel beraade og betænke sig i denne
Sag, før jeg videre handler deri.« Det synes virkelig, som
om Kongen har faaet sit Ønske opfyldt i dette Stykke og
at han har beholdt Chr. Pedersen; men då denne, sågtens
samtidig med at han opgav sit Kannikedømme, havde af-
lagt sin gejstlige Dragt, skriver den forsigtige Veze et Par
Uger efter til Kongen: »I de andre Sager, som eders kgl.
Maj. har befalet mig og Kansleren, skal jeg anvende al
Flid; dog beder jeg eders Naade tjenstlig, at eders kgl.
Maj. ville give MesterChristiern en Kjortel [Præste-
Dragt?], og at han ogsaa holder sig som en Præst og
undertiden læser Messe, da jeg ellers frygter, man skal
tage Forargelse deraf,« og denne Frygt, som Joh. Veze
ytrer, var vist ikke ugrundet”). Imidlertid fik Margretes
Regimente snart Ende; hun bortkaldtes ved Døden i Slut-
ningen af samme Aar, og da hun til Efterfølgerske fik
Kejserens og Dronning Elisabets Søster, Maria, Enke efter
Kong Ludvig II af Ungarn, aåandede sikkert baade Kong
Christiern og hans luthersksindede Tjenere mere frit.
Haabet luede forstærket op, at den længselsfuldt ven-
tede Time kunde slaa, og Kongen rustede sig af alle
Kræfter, men hans Kapellan og Historieskriver rustede sig
ogsaa med de Vaaben, der stod til hans Raadighed og som
han førte godt; og da Kongens Udrustning var færdig,
havde Chr. Pedersens Pen skabt en hel Bogskat, som i
Fædrelandet, naar alt gik vel, skulde tjene til den evange-
liske Sags Fremme. Det gik nu helt anderledes, end som
Fremtiden har stillet sig for dem i lyse Øjeblikke, men
”) Allen, Breve og Aktst., S. 576 og 582.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
