- Project Runeberg -  Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen og hans Skrifter /
249

(1882) [MARC] Author: Carl Joakim Brandt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bogtrykker i Malmø. 9249

til Malmø (1532) udgivet et Skrift de gratia divina et
confessione lib. I. At Lyskander angiver Bogens Titel
paa latin, beviser intet, hvad Sproget angaar, da hans lille
Literatur-Lexikon er skrevet påa latin; men naar senere
Literatur-Historikere, selv naar de skrive paa dansk, ved-
blive at anføre denne latinske Titel, betyder det, at de selv
ikke har set Bogen og kun gjentager Lyskander. Det tør
kaldes en Umulighed, åt Chr. Pedersen til nogen Tid og
allermindst nu, da han var kommen hjem og skulde fæste
Bo i det protestantiske Malmø, vilde have skrevet paa de
lærdes Tungemaal om et Æmne, som det netop laa ham
paa Hjærte at oplyse alle sine Landsmænd om, læge som
lærde. Jeg har tidligere antaget, det kunde være en Fejl-
tagelse og Forveksling med den Bog, han udgav Aaret
efter, med Spørgsmaal og Svar, væsenlig »om Guds Naade
og Skriftemaal«; og selv om denne derved kom til at figu-
rere to Gange i Lyskanders Liste, saa er der flere, som
dele samme Kaar. Men det er jo nok såa sandsynligt, at
hvad der har givet Anledning til den nævnte Bogtitel, har
maaske været første Udgave af en lille, hidtil ubemærket Bog,
der i disse Aaringer (1531—33) udgik og, som Typerne vise,
fra Oluf Ulriksøns Presse. Dens Titel svarer nøjere til
Lyskanders korte Angivelse, i det den lyder: »En nyttelig
Bog for unge og gamle om Guds store Miskundhed og
Naade, som han gjør os arme Mennesker, og om ret
Skriftemaal og Christi Legems Annammelse«. Lys-
kanders Fejl bestaar saa i, at han" har trot, Chr. Pedersen
var dens Forfatter ").

1") K, Lyskander ved H. Rørdam, S. 204. I Dr. Rørdams Redak-
tion af Boglisten er endnu en Fordobling, da VII og XII er
samme Bog. — Se Danske Skrifter IV, S. 606, Ny kirkeh. Saml.
I, S. 673 og II, S. 187, samt C. Bruun, II, 8. 45.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:49:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cpedersen/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free