Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Chr. Pedersens Eftermæle.
borg-Dansk havde sammensmurt, og ved mange gudelige
Skrifter har hjemlet sig en høj Plads mellem Danmarks
Reformatorer, skjønt hans Navn ej glimrer over nogen
Bispestol, skjønt man ej engang véd, hvor han blundede
og hensov, efter at have udført sin beskikkede Gjerning.
Dog Historien kalder ham Danmarks første Historiograf,
og skjønt han selv ingen Krønnike skrev, skal dog vist enhver,
som kan skrive den, glædelig dele Navn med ham, eller
hvad mere er, kalde ham dansk Histories Plejefader, hvem
vi ej alene maa takke for Saxos ubetalelige Bog, men for
saa mangt et kraftigt Ord til Opvækkelse af den historiske
Aand, som vist ej var frugtesløst. Om han har fordansket
Saxo, som rimeligt er, maa man vel nu lade uafgjort; hvem
han deler Æren med for Udgaven af Peder Laales Ordsprog,
der udgjøre et saa vigtigt Bidrag til den danske Aands og
Modersmaalets Historie, og af den Ordbog, der paa én
Gang lærer os at kjende Fædrenes latinske Sprogkundskab
og Modersmaalets Tilstand paa den Tid, det véd vi ikke,
men at han har Del deri, véd vi«.
Derefter omtaler han Jærtegns-Postillen og berømmer
den for hvad han fandt, den fortjener Ros for, og tilføjer
saa: »Chr. Pedersen var uden Tvivl det største Hoved
mellem Danmarks boglærde paa den Tid, men uagtet han
godt følte, som iblandt andet Bogen om Børnetugt viser, ”
at man ikke tog Sagen dybt og historisk nok, saa mang-
lede han dog den klare Erkjendelse og Formands-Kraften,
som Luther besad, og var fri for den daarlige Forfængelig-
hed, at ville synes, hvad han ikke var«"). — Skjønt der er
adskilligt i disse Ytringer, der maa berigtiges efter hvad
der senere er kommet frem, såa viser de, hvor højt Grundt-
1) Dannevirke, et Tidsskrift I, S. 337 ff. og 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
