Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I det nittende Hundredaar. 383
vig skattede Chr. Pedersen, og i Hovedsagen vedblev hans
Betragtning af ham at være den samme. Det fremgaar af
et Digt, han påa min Anmodning skrev 1849:
I Morten Luthers Dage der var en Dannemand,
påa Marken uden Mage og sjælden i hvert Land;
men Dansken kan ej prale, han hed i daglig Tale
kun Christen Pedersen.
Han Fynbo var for Resten, — han var fra Svendborg a’,
saa skrap som Luther næsten, naar Kraften regnes fra.
Med den han vilde været, hvad os var ej beskæret,
en Kirke-Høvedsmand.
Han knepsed dem paa Næsen, hvem Tysken hued bedst,
det hele tyske Væsen i Nord var ham en Pest.
Han ledte selv hos franske med Flid om Holger danske,
og saa” af ham et Glimt.
Han Saxes Bog lod prente, hvor Kunsten ret var fin,
den ærlig det fortjente, skjønt den var paa latin;
thi dansk var dog Indholden, som Saxe med sin Kolden
var dog en Sjællandsfar.
Til Mester Christens Ære i den latinske Tid,
med Saxe dansk at lære, han gjorde al sin Flid;
men Dansken til Ulykke, den vilde ingen trykke,
den sank med ham i Grav.
Fremdeles han lod prente Per Laales »gamle Ord«,
som ogsaa godt fortjente at lyde over Bord;
thi de er Guld i Munden fra Folke-Morgenstunden
i Danmarks grønne Skov.
Han derhos oversatte os Nyaars-Pagtens Bog
med alle sine Skatte paa Daners Hjærtesprog,
og den fik han til Lykke dog Tysken til at trykke,
har Dansken det end glemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
