Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s. Bryllanftikke.· —- Brndesengsdagen. 297
paa to sort Sætter (Lerfade), og det er Æggehvide og
Storkesk—, og naar du fer, de kjører til Kirk, saa
maa du ha mce nndsthldt, a saa dat ett iTidlighed,
saa du baade kund’ faa ftorret (kruset) og sthwet, pndset
og blanket, saa du knnd’ kom i al Hoslighed.«
Inden selve Brhllnppet er Vrudesengsdagen den vig-
tigste; somme Steder bydes der ligefrem til den, bydes til
at komme og tage ved »ae Hown (Hjornet) aa ce Brnj-
dhn« eller ,,rede Vradesengen«. Det sker med Skinker,
Æg, Kager, Flode m. m., Gaver, der kaldes i Sundeved
»Skikkende«, her og mange andre Steder »Fon«), i
Ringkjobingegnen »Send« og synes at betragtes som et
Laan, der ved en lignende Lejlighed skal tilbagebetales,
saa der endogsaa holdes Bog over, hvad der modtage-s.
Paa selve Bryllnpsdagen bliver Brudgommen »taget
ud« fra hans eget Hjem af hans Slægtninge (Ringkjø-
bing); iMellemslesvig hørte det med til den gamle Skik,
at de Mænd, der kjørte med Brudens Udstyr, skulde fanges
og halvt tvinges til at deltage i Vrhlluppet. Bruden
phntes af Brudesmhkkeren Synder-Jylland og Vest-Jyll.)
eller af Skrædderpigen (Ra«abj(erg); og efter Almuens
Smag er Brudesmhkket meget broget, det synes at naa
sit høieste iden Retning paa Fami- hvor det kaldes »Vore«.
Naar Toget satte sig i Gang gjennem Byen, kjørende
med Musikanterne foran "), eller gaaende, og da efter
vestjydst Skik parvis, Mand og Kvinde, blev der studt,
A) Jfr. islandfk kom, Tempelgavr.
") Det morsomme traf en Gang med et Par gamle Vradefolt» at.
da vi gik i Kirke, spillede Musikken foran os crshers Melodi
til «Livet skal nyde3, ja Livet er herligt«l og ved Udgangen
atter, ved en Spøg af Tilfældet, den belmanste Melodi: vNa
lunka vi as smaningom«; jeg kunde knap tvinge et Smil ved
Erindringen om Ordene: ODev skanste nys-ah som at dig
let-, immrlek smed dag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
