Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 2. Arbejde før og nu, Tab og Vinding-
at vi i Aarsshar Pinse den 11. Maj, hvad der naturlig
forklarer,E at Vedtcegterne for Uddriften er blevet knyttet
til Pinsens Festtid, som mange Nyaarsskikke til den
gamle Nyaarsdag, første Juledag.
Af disse Skikke er ellers kun lidet i vore Dage
husket. Koer skal drives ud første Gang en Torsdag,
der skal strøs Salt paa deres Ryg og de faar Rome-
blade indgivne og skal gaa ud ad Døren under, over
eller mellem Staal, idet Knive fæstes i Karmene. Tit
kastes et Par korslagte Kosteskafter i Døraabningen· Saa
værges de baade af det hedenske og kristne Symbol.’k)
Nu er Blussene tilbage Majdagsaften, Pinsen, Mid-
sommer, som de bruges hos os i forskellige Egne. Man
kan vel med Rimelighed antage, at Udbindingsfesten for
Kvæget bestandig har faaet en senere Dato, idet den er
vandret nord paa, og det forekommer mig som Midsom-
merfesten i Sverige i hele Maaden, hvorpaa den fejres
med Foraarets skønneste, friskeste Birkeløv, snarest gør
Indtryk af en Foraarsfest.
For i nogen Maade at oplyse Sagen, nævner jeg
først, at Hyrderne paa Kampagnen ved Rom paa Kristi
Fødsel-3 Tid fejrede den 21, April Paliliesesten.") De
rensede før Solopgang Faarestalden, pyntede den ved
Hjælp af frisk Lov og Kranse, tændte Jld paa Arnen
med krydrede Træsorter og Urter, bad fire Gange for
Kvæg og Hyrde, at Guderne maatte holde Ulykke borte
fra Hjorden, skærme mod Sygdom og Ulve, gøre Græs-
gangene rige og Dyrene frugtbare, desuden blev der
frembaaret Ofte. Paa Græsgangen blev tændt et luende
Halmbaal, hvortil Jlden var skaffet ved Sten og Staal,
ss) Se Skattegraveren VlL 45. 145· Kristensen, Folkeminder
lX· 13. 112 flg. Ktistensen, Sagn VlL 221, 78» saa-
«) Se E. H. Meyer, Deutsche Volkskunde S. 138. Murin-
hardt, Antike Wald- u. Feldkulte S. 309.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
