- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
21

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovvækst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jærnudsmeltning, der stillede saa store Krav til Skovenes Brændsels-
Beholdning, endnu i hin Tid dreves med Iver i mange af de Herreder,
hvor vi nu møder de skarpeste Hedeegne,[1] saa har vi
Forudsætninger nok til at kunne afgøre, at Nørrejyllands Vestkyst
syd for Limfjorden maa i det 16de Aarhundrede for en meget væsentlig
Del have været skovbevokset.

Vestkysten nord for Limfjorden var ganske vist allerede bleven
betydeligt blottet. Dog veed vi, at der ikke alene fandtes større
Skove paa Mors og Fur,[2] men ogsaa – i det mindste ved
Aarhundredets Midte – endnu paa mangt et Sted i Thy,[3]
hvorfra de senere saa grundigt er forsvundne.

Skovene paa Nørrejyllands Østkyst har vi langt lettere ved at
forestille os. De strakte sig fra Raabjerg en Mils Vej syd for
Skagen – thi dennes egentlige Odde laa allerede blottet[4]
– bredte sig i Vendsyssel[5] og gik over Aalborg-Egnen,[6]
hvorfra de nu er forsvundne, uden nogen større Afbrydelse lige ned
til Frederik den Andens storartede Jagt-Enemærker, der omfattede
Landets fem sydøstlige Herreder.[7] Om disse Skoves Størrelse
vil et Par Eksempler kunne oplyse. Skovene til Vorgaard i Vendsyssel
ansloges til 5,360 Svins Olden.[8] I Skovene ved
Himmelbjærget fældede de Svenske i Aarene 1643-45 ikke mindre end
8,762 store Træer, uden at Skoven tog væsentlig Skade.[9]
I Skovene langs Mariager-Fjords Sydkyst, der nu er forsvundne, stjal
Bønderne alene i Aaret 1630: 714 Læs Brænde, - en Ovn fuld til deres Kalkbrænding krævede 120 Læs - og Aaret tilforn havde de Kejserlige
i samme Skove rodhugget og brændt ialt 12,200 Træer.[10]

Øernes Skovvækst stod ikke tilbage for Halvøens. Alle disse Smaaøer,
Læsø, Anholt, Sprogø, Amager osv., som vi nu er vant til at se uden
Træer, var dengang skovklædte.[11] Fyn med sine mange
Herregaarde krævede tilsvarende Jagt-Enemærker. Paa Falster strakte
Skovene sig helt ned over Gedserodde.[12] Paa Sjælland
voksede Skov, hvor den nu forlængst har maattet vige for Agerland.
Skelskør laa skovomkranset.[13] Vejen fra Sorø til Ringsted, hvor
Skoven nu stopper før Slaglille, skildres endnu i Aaret 1673 som
førende gennem Smaaskov lige til Ringsted.[14] Ved Frederiksborg strakte Skovene sig mod Vest henad mod Arresø[15]
osv. osv. Det samme gjaldt Skaane. For blot at nævne ét: Paa Kullen


[1] C. Nyrop: Dansk Jern, Historisk Tidsskrift 4. Række VI 143. C. F. Allen: De tre nordiske Rigers Historie IV l, 81-82.
[2] Secher: Danske Herregaarde XVIII Dueholm Kloster. Blicher: Topographie over Vium Præstekald. S. 47. -- Fur betegnes som
"sylvis superba". Westphalen: Monumenta inedita Tom. l col. 79.
[3] Den Danske Atlas V 406; 407; 481; 493; 505; 507.
[4] Gaardboe i Samlinger til jydsk Historie og Topografi VI 112.
[5] Vaupell: De danske Skove. S. 296. Saml. til jydsk Historie og Topog.
III 36; VI 107-21. Om Skovene ved Børglum, Sejlstrup, Vrejløv, Aastrup og Halsmark se: Optegnelser om Ved til Fyrlampen Aar 1564 i Rigsarkivets "Danske Samlinger, Stranding", no. 653.

[6] Jydske Tegnelser 7. Juni 1594.
[7] Danske Samlinger udg. af Chr. Bruun I 136-37
[8] Besigtelse af Vorgaard af 28. Februar 1578: Rigsarkivet, Cancelliets Aflevering, Besigtelser no. 189 B 15.
[9] Vaupell: De danske Skove. S. 290.
[10] Rigsarkivet: Topografisk Samling. Onsild Herred no. 2 og 3.
[11] Læsø: Jydske Tegnelser 1. Februar 1592, Bind IV S. 285-86. Westphalen: Monumenta inedita Tom I col. 78. Deichmann-Branth i Botanisk Tidsskrift 2. Række I 169. Anholt: Tegnelser over alle Lande 8. April 1564, Bind VII S. 685. Jydske Tegneiser 5. og 12. Marts 1591. Sprogø: Danske Magazin 3. Række III 75-76. Amager: Beskrivelse over den liden Ø Amager. Kbhvn. 1758. S. 5-8. G. F. Lassen: Dokumenter og Actst. til Kbhvns. Befæstnings Historie S.
188.
[12] Danske Kongers Historie 73ddddd: Forleningsbrev for Michel von Westensen med Gedser Kro. Datum mangler, 1591.
[13] P. Friis Edvardsen: Schielschiør Kiøbstæds gamle og nuværende Tilstand, Sorø 1759, S. 191-200.
[14] Hist. Tidsskrift 4. Række VI 334.
[15] Vaupell: De danske Skove. S. 23.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free