Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Kære Fader! jeg kan ikke end fuldelig faa at vide til visse,
hvad Dorthe haver faaet; men I tør ikke give mine Søskende
efter som jeg fik, de vil alt nu anderlunde smykkes, end de den
Tid gjorde, i hvor stakket det end er siden. Hilleborg siger, at
Dorthe haver to Damaskes Overkjortler o. s. v. ..... Kære
Fader! jeg tror ikke andet, end jeg vil jo fly Eder at vide, hvad
hendes Kæde vejer; men Hilleborg siger for mig, at Dorthes
Kæde blev inte vejet, men Ringene bleve talt, og min salig Moder
skrev selv saa mange Ringe, som det var[1].
Forholdene i Tyskland vare ganske de samme som i Norden.
Vil man have et Indtryk heraf og tillige maaske af et lidt
forskelligt Folkepræg, læse man følgende Linjer fra en lille
Evadatter i Nurnberg til hendes Fæstemand: "Jeg har tre Taftes
Klædninger helt færdige: den livfarvede, en guldgul og en sort.
Nu have vi Skrædderen hos os, han laver en af violfarvet
Damask og nok en, hvormed jeg skal gaa til Kirke, og den skal
være af rødt Atlask eller ogsaa af sort Damask. Nu beder jeg
Eder lade mig vide, hvilken af de to, I synes bedst om ... Min
Fader tør jeg ikke bede om flere Klædninger, men er det min
Bøn, hjertenskære Junker! at I ville sende mig noget til en Kjole,
ganske hvad I selv synes, enten nu livfarvet eller sølverfarvet,
for at jeg des tiere kan komme i en ny Dragt"[2].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
