Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirker paa Sjælland viser os Eva ifærd med at spinde paa. Paa
Billedet i Vallensbæk Kirke (Fig. 1) har Maleren kun
ufuldkomment formaaet at forklare, at Firfoden tilhører Rokken. En
Betragter i Nutiden gætter nærmest paa, at Eva ogsaa har kendt
Gyngeskammel. Det er saadanne vældige Rokke, som vi maa
tænke os hver velstaaende Brud i Slutningen af det 16de
Aarhundrede erholde een eller flere af til sit Udstyr. Thi det
laa jo i Sagens Natur, at Husfliden i det vordende Hjem vilde kunne
drives langt videre, naar ikke blot hun, men hendes Piger tillige,
hver især kunde spinde paa Rok. Ligesom Himmelsengen betegnede
Blokhuset i Datidens Stuer, svarede disse Kæmperokke til et
vældigt Dystridtvaaben. Det er derfor heller ikke Spøg, som det
lyder for os, men ramme Alvor, svarende til Virkeligheds Forhold,
naar det i hin Tid hedder om Stuens kvindelige
Landstorm og dens Forsvarsevne: "alle Fruens Piger skulle slå
og stikke paa hannem med deres Rokker"[1]. Som Stikvaaben
brugt skulde naturligvis Rokkehovedet vendes som Landsespids
mod Fjenden. Men brugt som Hugvaaben afgav Rokkens Firfod
en fortræffelig Stridshammer. Et Maleri (Fig. 5) i Elmelunde Kirke
paa Møn viser, hvorledes man tænkte sig, at allerede ved
Barnemordet i Bethlehem en Kvinde havde med Virkning anvendt
dette sit Vaaben.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
