- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
34

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frem. For den enes Vedkommende, Frøken Elisabeths, havde
Enkedronning Sophia, der fulgte med paa Rejsen, rig Lejlighed
til at nyde Beundringen, lige fra da den ved hendes Ankomst til
Warnemünde blev trukken ud af Kirken, hvor den havde
overnattet – de 15 andre kongelige Vogne havde maattet staa
udenfor – og med Ærefrygt toges i Øjesyn af Mængden, medens
"Sankt Michael" dundrede Farvel ude fra Dybet[1], og lige ned til
det jublende Indtog i Wolfenbüttel.

En mere ublid Skæbne ramte Frøken Annas. Skipper Christen,
der fik den ombord, havde selv været i Frederiksborg og
taget Maal af den[2], saa at den kunde staa i sin Kasse forsvarligt
fastsurret paa Dækket. Elleve Orlogsskibe ledsagede den
[3]. Men
hvad hjalp alt dette, naar "Apostlen Langvinus" kom bagefter i
en tom Øltønde, Smaadjævlene "Pil-Hestesko" og "Smuk"
klyngede sig om Kølen, og Fanden selv blæste op[4], saa at Rigens
Admiral ikke kunde naa længere end til Flækkerø! Frøken Anna
maatte gaa i Land i Norge, hvor Jacob den Sjette senere uventet
kom og ægtede hende i Oslo. Imod alle Regler maatte saa de
nygifte køre ned til Danmark i de besynderligste Køretøjer, især
for Dronning Annas Vedkommende: Foroven den gamle Karm,
der for 46 Aar siden med otte graa Hingste for havde tjent
hendes Mormoder Elisabeth som Brudevogn i Kiel og nu af
Enkedronning Sophia i Huj og Hast var opsendt til Undsætning. Men
for tung til Sneføre, umulig paa Fjeldvej, stod den denne Gang
anbragt paa en Slæde, som kun to Heste møjsommeligt asede frem.
Forgyldt Elendighed med Fløjls-Betrækket og de baldyrede,
gyldne Roser! naar Dronningen for Svaghed ikke formaaede at
holde sig oprejst, men maatte ligge udstrakt i Karmen som i en
Seng, lige fuldt udsat for Bakkernes Bump paa den lange, lange
Vej fra Akershus til Helsingborg[5]. Og imens stod hendes rigtige
Brudevogn ørkesløs i sin Pakkasse først paa Skibet Kattegat ned
og siden blandt Stykgods paa Holmen.

Som bekendt var Hekse i Danmark og Skotland[6] den
egentlige Aarsag til alle disse Genvordigheder. Ganske uden Brøde
var dog Enkedronning Sophia ikke, men kunde muligvis ved sin
Færd siges at have hidkaldt Straffen. Paa dette ene Punkt, hvad
Brudebefordring angik, havde hun nemlig handlet uretfærdigt
og ikke gjort lige Skel mellem sine Børn, men givet den skotske


[1]
Baltische Studien XXX 92-98.
[2] Enkedronning Sophia til Peder Munk,
dat. Frederiksborg 9 Aug. 1589. Danske Kongers Historie 73 d. d.
R. A.
[3] Sjællandske Registre 25. Aug. 1589. R. A.
[4]
Bering Liisberg: Vesten for Sø og Østen for Hav. Trolddom i
København og Edinburgh. 1909. -- Troels-Lund: Mogens Heinesøn.
S. 210-11.
[5] Norske Samlinger I 477.

[6]
Norske Samlinger I 452.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free