Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, har den holdt sig i Sønderjylland og Holsten. I Egnen ved
Fjolde i Sønderjylland er det saaledes Skik, at Haspetræet køres
paa forreste Vogn. En af Brudens Paarørende skal uafbrudt
dreje det rundt, rimeligvis til Tegn paa den vordende Husmoders
Iver for at spinde og lave Lærred. Ved Valsbøl bruger man at
lade Vognene med Udstyret køre raskt forbi det nye Hjem.
Brudgommen og alle de tilstedeværende løber da ud og spørger,
hvor de vil hen; – de vil videre; – og en lang Underhandling
begynder, der naturligvis ender med, at de kommer ind og bliver
beværtede[1].
I Holsten var det ved det 19de Aarhundredes Begyndelse
Skik, at Udstyret afhentedes i to seksspændige Vogne. Paa disse
sad tvende Koner, Brudgommens Tillidsnævn, og raabte: "Kom
ud og forsølv Kisterne!" Brudens Fader kom da ud og lagde en
Specie i Bunden, og derpaa bar Moderen med Husets Venner
Sengklæder, Linned og Boskab ud, som Konerne synede Stykke
for Stykke og lagde i Kisterne. Manglede der efter deres Mening
noget, krævede de det uden videre. Først naar alt var pakket,
kom de to Koner indenfor og blev beværtede. Hele denne
Forretning kaldtes "Uutschuv"[2].
I Bjærgegnene i Bayern er det den Dag i Dag Skik, at Vognen,
der et Par Dage før Brylluppet afhenter Brudens Udstyr til
Brudgommens Hjem, "Brudevognen", som den dér kaldes, skal være
forspændt med fire Heste smykkede med Baand, og Toget
ledsaget af Ryttere, der uophørligt knalder med deres Piske
[3].
Intetsteds i Evropa har dog den vidt udbredte Skik holdt sig i saa
festlig en Form som i Konstantinopel. Endnu den 2den April 1889,
da Sultanens fire Døtre havde Bryllup, førtes deres Udstyr,
omhyggeligt indpakket i hvidt Linned, paa 30 prægtigt udstyrede
Vogne i stort Optog rundt i Byens Gader[4].
Naar Udstyret saaledes i det 16de Aarhundrede blev udstillet
og synet, og stundom endog ført i Optog gennem Gaderne, laa
den Fristelse nær at gøre saa meget som muligt ud af det. For
Sønderjyllands Vedkommende omtales Aar 1600 den Uskik, som
siges "atter at have indsneget sig", at Folk af falsk Ærgerrighed
købte meget for kostbart Udstyr, saa at "de ofte efter endt
Bryllup have maattet sælge det igen til halv Pris"[5]. Allerede Aar
1375 var det Fif godt kendt i Lüneburg og Genstand for Raadets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>