Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hr. Joachim Lykke undslaar sig for at yde sin Datter Udstyr - 4. Hvo bekostede Brylluppet?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var aabenbart denne Stilling som den af Herren
beskikkede Ægtemand, der forlenede Hr. Joachim med ny Styrke. Vel
gav den ogsaa Svogeren Esge Bille Vaaben i Hænde, forsaavidt
han nu ifølge Loven kunde forlange, at Mødrenearven skulde
skiftes med Børnene. Men Hr. Joachim stod ikke længer alene,
han havde nu en trofast Sjæl ved sin Side, der delte Kampens
Besvær og Løn med ham. Det var muligt til denne Brud, han
havde sigtet, da han i Brevet til Fru Sophie Krummedige
omtalte andre Bryllupper, der var nok saa nær ved Haanden. Vist
er det, hun maatte nu være hans nærmeste, hvad Udstyr angik.

Kun flygtigt seet dannede da Hr. Joachim Lykke en
Undtagelse; nærmere betragtet bekræftede han netop Reglen om
Datidens Iver for at sørge for Udstyr.

4

Det første Spørgsmaal, der var at afgøre med Hensyn til selve
Brylluppet, var: hvo skulde bekoste det? Det var
nemlig langt fra, som i en senere Tid, en fast Regel, at Brylluppet
burde staa i Brudens Hjem, altsaa hos hendes Fader, Moder
eller nærmeste Slægtning, og bekostes af samme. Sligt gjaldt fra
gammel Tid kun om Bortfæstningen, ved hvilken Fæstemøen jo
blev given bort af sin nærmeste Slægtning. Men med Brylluppet
havde det været en anden Sag, det var en Fest for sig, som man
maatte tales nærmere ved om. Denne gammeldags Betragtningsmaade
holdt sig endnu længe efter Aar 1582, da Bortfæstningen
jo indskrænkedes til blot Trolovelse, og Bryllup blev lovbefalet
for alle.

Spørgsmaalet om Bekostning af Bryllup havde ifølge gammel
Skik hørt med blandt de Aftaler, der gik forud for Bortfæstningen.
Talsmanden tingede paa Bejlerens Vegne med Pigens Fader om
Udgifterne til Medgift, Udstyr, Bryllup o. s. v., og stundom kunde
det lægge et afgørende Lod i Vægtskaalen, om Talsmanden
tilbød, at Bejleren, hvis han fik Ja, selv vilde betale Brylluppet.
Fru Dorthe Gyldenstjerne skrev saaledes Aar 1569 fra Norge
ned til sin Fader som Anbefaling for en norsk Adelsmand, der
bejlede til hendes Søster: "Og siger han ogsaa, min allerkæreste

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/10/0051.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup / 51 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|