- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
58

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Hvo bekostede Brylluppet?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede forud ladet skrive til Prioren i Sorø, Ringsted og
Antvorskov, at naar Bruden og hendes Slægt kom, skulde man
skaffe dem godt Herberge "og god Underholdning til Øl og
Mad, saa at de bleve vel trakterede"[1]. For saa vidt var alting
klart nok. Men saa viste det sig, at ogsaa Dr. Hamsfort var
trolovet. Han havde nemlig kort forinden mistet sin første Hustru
og efter Tidens Skik skyndsomt trolovet sig paany med en Enke
efter en kongelig Raad, Dr. Juris Friis. Alt talte nu for, at man
slog de to Bryllupper sammen. Fra et kongeligt Synspunkt set
vilde dette være en ren Besparelse. I værste Fald vilde det jo
nemlig have stillet sig saaledes, at Kongen var bleven nødt til at
gøre fire Bryllupper: sin Raads, sin Raads Enkes, sin Livlæges
og sin Livlæges Datters. Nu krydsedes de indbyrdes, saa at
Livlægen tog Raadens Enke, og Raaden Livlægens Datter. Kunde
man saa tilmed slaa Knude paa denne Sløjfe og samle det hele
til eet Bryllup, vilde herved, da jo Slægtningene tildels var de
samme, det – som Kongen udtrykte sig – kunne "gaa for sig
under samme Kost".

Frederik den Anden fik Efterretningen om den nye Trolovelse
i sidste Øjeblik, paa en Jagttur, hvor Rigsraad Corfits Ulfeldt
bragte ham den med Forespørgsel fra den i København
efterladte Herluf Trolle om, hvorledes han i denne Sag havde at
forholde sig. At Meddelelsen har vakt Jagtselskabets Munterhed
kan der vel næppe være Tvivl om. Kongens Svar gik ud paa, at
de to Bryllupper gerne maatte blive holdte under eet, og at
Herluf Trolle, saa snart Selskabet var ankommet fra Odense,
straks skulde se at faa fat i Dr. Hamsfort og meddelte ham, at
hvis han ønskede at bede Kongen herom, saa var Svaret
allerede givet[2].

Dr. Hamsforts saavelsom hans Fæste-Enke maa have været
rede til Bryllup med kort Varsel. Kongebrevet til Herluf Trolle
var dateret den 18de August, og endnu i samme Maaned stod
Dobbeltbrylluppet i København[3]. Ingen af det glade Selskab,
der den Middag var samlet paa Københavns Slot som Vidner
ved de tvende kongelige Yndlinges Ægtepagter, anede, at knap
seks Aar efter skulde den ene af de to Brudgomme paa det
samme Slot stilles for Rigens Raads Dom. Da Navnene
Hamsfort og Thenner anden Gang mødtes i et Kongebrev, var det kun


[1] Tegnelser over
alle Lande 31 Juli 1561. R. A. (Trykt i Nye Danske Magazin
VI 218.)
[2] Tegnelser over alle Lande 18 August
1561. R. A. (Trykt i H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter I 685.)

[3] H. Rørdam: Historiske
Kildeskrifter I 684.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free