- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
74

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hvor stod Brylluppet?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


         Du togst mig ikke som en Tjenestepige.
         Min Fader gjorde i den danske Kompagni
         Dig en skøn Bryllupskost, alt kvit og fri[1].

Og det er med en vis Stolthed paa Standens Vegne, at en
Præst paa Fyn beretter om en af sine Formænd: "Hans Bryllup
blev højtideligen holdet, efter kristelig Vielse og Guds-Tjeneste i
Kirken forrettet, paa Odense Raadhus d. 11. Novembris 1589"
[2].
Det var en Selvfølge, at det var gaaet Hædersmænd fra det gamle
Testamente paa lignende Vis. Om Tobias’ Bryllup meddeltes det
i det bibelske Skuespil gemytligt Tilskuerne:

         Brylluppet faar I ikke her at se.
         Det skal paa Raadhuset ske[3].

Hvor stærk end Lysten var baade i den katolske og i den
første lutherske Tid til at lade Brylluppet staa paa offentligt Sted
– hvad enten nu dette kaldtes Bispegaard, Kloster eller
Raadhus – saa var det dog en Selvfølge, at mange alligevel maatte
nøjes med at holde det i Hjemmet. Ved Bryllupper af denne
Art heftede imidlertid en Mangel, lige fremtrædende hos Konge
og Menigmand, den samme, der oprindelig havde givet
Anledning til Bryllupper udenfor Hjemmet: Manglen paa Plads.

Hele det 16de Aarhundrede igennem lyder Klager herover.
Christian den Anden tog heraf Anledning til den meget skarpe
Forholdsregel, at forbyde Borgere og Bønder at indbyde flere,
end Huset kunde rumme, en Bestemmelse der viser os denne
Konge som hensynsløs Reformator ogsaa overfor de Stænder,
han fortrinsvis yndede. Hvor haardt dette Forbud efter Datids
Begreber var, kan allerede ses af, at det maatte væsentlig
begrænses af Kongen selv. Efter at have bestemt en Bøde paa
100 *$ for den Borger, "der gør større Bryllupskost, end som
hver kan gøre i sit eget Hus, som han udi bor", tilføjes der
udtrykkelig videre: "dog hvor saadant Bryllup er, maa Piger og
ungt Folk komme dèr for Huset og danse, kvæde og gøre dennem
glade[4]. "Eget Hus" fortolkedes altsaa her som
omfattende Gaden med.

Men selv med denne mildere Fortolkning var dog Forbudet
meget for strengt. Christian den Tredje vovede vel at genoptage
det Aar 1537, men maatte allerede et Par Aar efter tilbagekalde


[1]
Erasm. Alberus: Ecteskabs Samtale eller Dialogus imellem
tuende Quinder, fordansket aff H. V. (Kbhvn. 1619.) 8vo.
B3.
[2] Kirkehistoriske Samlinger II 186.
[3]
Tobiæ Komedie, udg. af S. Birket Smith. Side 58.
[4] Chr. Il’s Stadfæstelse af Malmøs Privilegier
1518. (Suhm: Nye Samlinger til den Danske Historie II 2, 142).
-- Chr. II’s Privilegier for Købstæder. 1521. (Danske Magazin
II 302.) -- Chr. II’s verdslige Lov cap. 53 og hans gejstlige
Lov cap. 129. (Kolderup-Rosenvinge: Gamle Danske Love IV 61
og 103).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free