Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derfor Breve. Da saaledes Hofpræst Anders Sørensen Vedel fra
København Aar 1577 skulde ægte kongelig Historiograf Hans
Svanings Datter i Ribe, sendtes en Maaned forud fra denne By
skriftlige Indbydelser til Brudgommens Venner i København.
At saa fornem Adfærd ikke forekom til Hverdags i Ribe kan
ses af, at Biskop Hegelund den 29de Maj i sin Dagbog har
optegnet disse Bryllupsbreves Afsendelse som en mindeværdig
Begivenhed[1].
Til dagligt Brug indbød man hos Borgere og Bønder
mundtlig og kun en 8 til 14 Dage forud. Indbydelsen skulde
naturligvis ske under saa højtidelig en Form som muligt, og
derfor udførtes den gerne af to eller flere i Følge, hvoraf den ene
hyppigt var selve Brudgommen. I Aalborg vedtoges det Aar 1560,
et der ikke maatte gaa flere end fire om og indbyde, den ene af
disse skulde være Brudgommen, men Sognepræsten skulde
fremtidig ikke behøve at gaa med[2]. Dette var ellers Skik i flere Byer.
Da saaledes f. Eks. Aar 1588 Historiograf Svanings yngre Datter
Karine skulde bortgiftes i Ribe, udstedtes vel ingen Bryllupsbreve
som i Anledning af hendes Søster, men hendes nærmeste
Slægtning gik, ledsaget af Præsten ved Domkirken, højtideligt
omkring i Byen og indbød[3]. Efter Datids Skik var slige Bud
naturligvis bevæbnede. Da Laurits Persen i Knudsker paa
Bornholm saaledes selvanden red om og bød til Bryllup, bar hans
Ledsager Økse. Idet de red gennem en Landsby, snublede
Ledsagerens Hest, og hans Økse fløj hen paa en Ko uden dog at
tilføje den Skade. Lybekkernes Foged benyttede straks
Lejligheden til at idømme ham en alvorlig Bøde[4].
Spor af denne gammeldags Indbydelsesmaade har holdt sig i
flere af Nordens Egne ned i det 19de Aarhundrede.
Brudgommen er eller var indtil for kort siden endnu den indbydende
baade i Vendsyssel[5] og i Sundeved[6], i
Telemarken[7] og paa
Øland[8]. Indbyderne møder, pyntede som de kan bedst, i Store
Vi i Sønderjylland paa udsmykkede Heste[9], paa Ærø med hvid
Stav i Haanden[10], i de gamle svenske Besiddelser paa Ruslands
Vestkyst med Papirsrose og Guldflitter paa Hatten[11].
Ogsaa hos Borgere og Bønder holdt man hyppigt paa, at
enhver Gæst skulde have en dobbelt Indbydelse, en fra
Brudgommen og en fra Bruden. Det afgjordes da gerne med det samme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
