Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Indbydelse til Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem to uforligelige Modsætninger. Hundset og skrapt efterset
af Raadmændene, maatte han kunne lade Naade gaa for Ret,
naar en agtet Borger tilstod med en Daler, at hans Liste var for
lang. Baade Præst og Degn oversaa ham, og dog følte han sig
ikke blot som en Kirkens Tjener, men paa Brudgommens eller
Familjens Vegne som begges Overmand. Og den offentlige
Mening gav ham oprindeligt heri et ubestemt Medhold. Henvist til
at tale i "Bedemandsstil" skulde han ved Lejlighed kunne
forløse en hel Forsamling ved en saftig Spøg. Ydmyg og
fremtrædende, glad med de glade, sørgende med de bedrøvede, skulde
han, som Kravet tilsidst i det 18de Aarhundrede lød, ved
Begravelse kunne staa midt i en Dør med floromvunden Hat og Glas
i Haand og le med dette halve Ansigt ind til "Følget" ved de
dækkede Borde i den ene Stue, men med det andet halve Ansigt
tungsindigt afspejle "Familjens" Sorg i den anden Stue.
Trods Stillingens Vanskeligheder var den lige fra først af
stærkt eftertragtet. Et Skær af Fortids Anseelse hvilede endnu
længe derover, og Embedet var vel aflagt baade med gratis
Bespisning og Vederlag efter Takst og Erkendtlighed. I Flensborg
f. Eks. var lidt efter Aar 1700 den befalede Afgift til Bedemanden
ved et "fornemt Bryllup" 2 Rigsdaler, og ved et "middelmaadigt
Bryllup" l Rigsdaler og l Mark, og dette, hvad enten man havde
Brug for ham eller ej; med andre Ord, den virkelige Benyttelse
af ham betaltes særskilt[1]. Aar 1699 solgtes en Bestilling som
Bedemand i Hamborg for 3750 Mark, Aar 1704 en anden for
4425 Mark[2]. Hvor stærkt den nye Skik slog an, kan ses af, at
endog blandt Norges Bønder opgav man mangesteds den gamle
Sædvane, at Brudgom eller Bryllupsgiver indbød, og indførte
faste Bedemænd. Fra Gudbrandsdalen hedder det saaledes Aar
1785: "Indbydelse til Bryllup sker ved en af Sognets Bedemænd.
Der er af disse tre til fire i hvert Sogn, som er vel skikkede til
denne Forretning"[3].
Den tredje og sidste Indbydelse udgik paa selve
Bryllupsdagen, "naar Maaltidet var beredt". Under Landforhold,
hvad enten det var paa en Borg eller i en Bondegaard, dulgte
denne tredje Indbydelse sig gerne under beskedne Former, da
alle Gæsterne jo var samlede paa Stedet. I Byerne derimod og
overalt, hvor de Indbudne ikke overnattede i Brvllupsgaarden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
