- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
95

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selv om man er fortrolig med Datidens Lyst til gennem
kongelige Forbud at modsige sig selv, saa undrer det dog
at se, med hvilken Dristighed dette gjordes paa Dragningens
Omraade
. Hvad der var foregaaet, var jo en Fremgang i
Overdaad, hvor ikke blot Kongerne selv gik i Spidsen – man erindre
de kostbare Tapeter, som baade Frederik den Anden og
Christian den Fjerde lod udføre til forskellige Slotte – men ogsaa
troligt opmuntrede Adelen til at følge efter, ja gennem idelige
Laan og Paaligninger næsten nødte Adelen og den rigere
Borgerstand til at holde Trit med Udviklingen. Under disse Forhold
er det unægteligt et stærkt Stykke, at der ved Siden heraf ikke
blot forekom en enkelt Forordning, men gik en hundredaarig
Række af Forordninger, der glatvæk forbød alt, hvad her
foregik, Der er intet Spor af, at disse Forordninger er blevne
efterlevede, de har kun Betydning som en Art Velvære-Suk,
Andendags gode Forsætter, hvormed Udviklingens Skraaplan var
belagt.

Allerede Frederik den Første udstedte Aar 1528 en slig
Forordning. Det forbødes heri at laane flamske eller engelske
Klæder til at "himle Huset med under Loftet" ved Fest; en
Bordhimmel skulde laves af "gamle Duge efter gammel Sædvane"
[1].
Aar 1586 befalede Frederik den Anden, at herefter skulde
"Dragning være afskaffet". Det eneste Rum, man fremdeles maatte
"drage efter Behag", var selve Brudekamret. Derimod skulde
der i alle øvrige Stuer kun maatte "drages med Flamsk om
Væggene, hvor man skal sidde, saa højt som en engelsk Klædes
Bredde"; saa maatte der ogsaa fastslaas Tapet over Bordene og
om Senge hænges Spærlagen, men aldeles intet ydermere drages
enten udi Sal eller udi Kamre[2].

Under Christian den Fjerde haglede det ned med
Forordninger. Aar 1603, 1610, 1615, 1621, 1624, 1643[3] gentoges
Forbudene. Pladsen, hvor der maatte drages, varden samme snævre:
en Klæde-Bredde bag Ryggen og saa lidt over Brudeparret;
Stofferne blev fattigere, "uldent Damask" og hvad lige dermed
kunde agtes. Efter Forordningerne fandtes der snart ikke i hele
Danmark et ægte flamsk Tapet, et guldvirket Bordtæppe eller
et ærligt Stykke Silkefløjl. Og dog krævede Lovgiveren selv,
Aar 1634, at 69 Adelsfruer skulde af eget og Venners Forraad



[1] Danske Magazin V 76.
[2] Frederik II’s Forordn.
af 31 Maj 1586. Sjæll. Tegn. R. A.
[3]
Forordninger af: 30 Maj 1603. -- 2 Maj 1610 for København.
(Kjøbenhavns Diplomatarium I 586.) -- Sidste Dag Marts 1615.
-- 12 Septbr. 1621. -- 1 Maj 1624. -- Recessen af 1643. --
Om Vejle 1620 se Historisk Tidsskrift II 177-78.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free