Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Dragning"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ondet ved det mere almindelige Udtryk: "Ingen Udspisning skal
ske før Brylluppet til Forgangskvinderne"[1].
Under Enevælden med dens nye Forhold paa alle Omraader
tabte efterhaanden Brugen af "Forgangsfolk" sig hos den nordiske
Adel, og lidt efter lidt udviskedes ogsaa de herhen hørende
Begreber og Navne. I Benævnelsen "Forgangsfolk" havde ligget
en tredobbelt Betydning: Forgangspigerne gik i Ordets bogstavelige
Forstand foran Bruden til Kirken, ligesom Forgangssvendene
foran Brudgommen til Nattelejet. At "gaa for" betød fremdeles
hvad vi vilde kalde: forestaa, at "gaa for Borde", f.Eks. at forestaa
Borddækningen og Anretningen. Men endelig betød "Forgang":
højere Rang. I Benævnelsen "Forgangsfolk" laa der altsaa for
Datidens Øre en forøget Anseelse; det var en Ærespost at tjene
ved Brylluppet.
Endnu omkring det 17de Aarhundredes Midte benyttedes de
gamle Navne af alle, høje og lave. "Borgemester Otto Seeblads
første Hustru havde for mange Aar siden en Gang været
Forgangskvinde til et Bryllup paa Odense Raadhus", skriver Biskop
Bircherod Aar 1667 i sin Dagbog[2].
Og om en Pige, der Aaret
forud kom til Eleonore Christine i Fængslet, skriver denne i sit
"Jammersminde": "Hun havde kendt mig i min Velmagt, tjent
en Raadmands Kvinde, som i mine Bryllupsdage var Forgangskone"
[3].
Men allerede ved Aarhundredets Slutning var Benævnelserne
gaaede af Brug i Samfundets højere Lag. Og i de følgende
Aarhundreder tabte de sig ogsaa hos Nordens Almue, hurtigst i
Danmark, langsomst i Norge og Sverige, hvor de endnu i enkelte Egne
har holdt sig[4]. Det er betegnende for
denne Tilbagegang, at i
Nørre- og Sønderjylland er det fordums Hædersnavn "Forgangsfolket"
blevet forvansket til "Omgangsfolket"[5], en Art folkelig
Udlægning af den glemte Betegnelse. "Forgangspigerne" er blevne
til "Omgangspigerne", til "Dækkepigerne" eller "Bordpigerne"
[6].
"Forgangssvendene", der i det 16de Aarhundrede iøvrigt hyppigt
kaldtes med den ridderlige Benævnelse: "Smaasvende"[7], har
antaget det gamle Navn "Ledesvende"[8].
I Nørrejylland er de –
maaske under Indtryk af deres kraftige Opvartning – blevne til
"Albusvende"[9]. "Forgangsmanden" er næsten overalt i Norden,
hvor han endnu anvendes, bleven til "Skaffer".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
