116 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Gæsternes Antal og Komme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidligere Forsøg vistnok oprindeligt fra Tyskland. Allerede fem
Aar forud for Danmark havde man Aar 1552 i Bergen vedtaget
en lignende Bestemmelse. Her skelnede man mellem "fuld Evnes
Folk", der maatte byde indtil 20 Par Gæster, og Tjenestetyende,
der kun maatte byde 10 Par Folk[1].

Saavel i Tyskland som i Danmark og Norge levede man nu
lovgivningsmæssigt i omtrent hundrede Aar paa denne Tanke og
udviklede Klasseinddelingen i alle dens Enkeltheder. Man
sondrede i Tyskland mellem Bryllupper af tre Slags Finhed:
"Postei-Bryllupper", "Vin-Bryllupper" og de blotte "Øl-Bryllupper",
saaledes f. Eks. i Lybæk Aar 1612[2]. Borgerne inddeltes i
tilsvarende Klasser. I Stralsund f. Eks. maatte til et Bryllup af første
Klasse indbydes foruden Slægten 100 Gæster, til et af anden kun
80[3]. I Lybæk havdes en højere Klasse paa 120. I Hamborg, hvor
man gik videst, svarede til de tre Trin 240, 160 og 100 Gæster
[4].
Aar 1600 bestemte Christian den Fjerde for Flensborgs
Vedkommende, at der til de fornemste Bryllupper maatte indbyrdes 40
Familjer, til middelmaadige 25 og til simple kun 12[5]. I
Kongeriget holdt man sig til de alt af Christian den Tredje givne endnu
snævrere Tal, der oftere gentoges.

Der var to Maader, hvorpaa disse Paabud om et begrænset
Antal Gæster lettest lod sig overtræde. Man kunde enten
holde sig til det fastsatte Tal af Indbydelser, men lade Resten af
Gæster møde uindbudne; eller man kunde ligefrem trodse og
indbyde flere end tilladeligt.

I første Tilfælde smuttede Brudgom og Bryllupsgiver helt
under. De var brødefri og Ttunde umuligt drages til Ansvar, fordi
ubudne Gæster indfandt sig. Des heftigere tordnede derfor
Regeringen mod disse. Aar 1636 forbød saaledes Christian den Fjerde
strengelig i Sønderjylland og Holsten at komme ubuden til
Bryllup. Hvo der gjorde sligt, skulde straks føres i Fængsel og siden
straffes med 14 Dage paa Vand og Brød[6].

Udstedtes der derimod for mange Indbydelser, var de skyldige
jo lette at finde. Brudgom og Bryllupsgiver bar naturligvis

[1] N. Nicolaysen: Norske
Magasin I 585.
[2] Ordnung des Raths der
Stadt Lübeck 1612. Bl. B.
[3] Stralsunder Kleider und Hochzeitsordn. 1570. Baltische Studien
XXI 167.
[4] Hamburg Hochzeitsordn. 1609. Zeitschr. d. Vereines f.
Hamb. Gesch. I 547.
[5]
Corp. Statut. Slesv. II 286—88.
[6] Chr. IV Polizeyordn.
27 Septbr. 1636 f. Schlesw. und Holst. (Glückst. 1636) Bl. E₃.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/10/0116.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup / 116 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|