Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Indkvarteringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men hvo indestod saa for Vinden, naar man kom til Korsør?
Muligt blikstille og Færgerne allesammen i Gang til Nyborg, saa
det havde lange Udsigter, førend de kunde naa over igen. Eller
skrap vestlig Kuling (Fig. 29), saa Færgefolkene vægrede sig ved
at tage Fruervognen og Bæsterne med, og der endda maatte gøres
mange Slag, førend man blot naaede Vesten for Sprogø. Al sligt
var uberegneligt og kunde forsinke Turen i flere Dage. Ja, man havde
Eksempler paa, at Bryllupsgæsterne maatte stoppe op og sluttelig
vende slukørede hjem igen, fordi de kunde slutte, at Brylluppet nu
forlængst maatte være holdt derovre. Et af de bekendteste
Tilfælde af denne Art var Rigsraad Oluf Mouritsens (Fig. 30) og Jomfru
Anna Hardenbergs Bryllup i København 1573, ved hvilken Lejlighed
de fleste Gæster fra Fyn ikke naaede længere end til Nyborg. En
af disse, Jacob Høg, skriver herom til Birgitte Gøye:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>