Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle de Smykker, som Bruderederne havde vidst at skaffe til Veje,
nu skulde foregaa. Og som en Fløjlspude ikke blot fremhævede
det Metalglansen, men mildnede og fordelte ogsaa Trykket af
Metalvægten paa den stakkels Brystkasse, der skulde være
Bærebør for hele Stadsen.
Naar Bruden iførtes "Dolslaget", naaede Spændingen sit
Højdepunkt hos de tvende Bruderedere. Under Datidens indviklede
Udlaansforhold, hvor de mest efterspurgte Smykker tit først i
yderste Øjeblik bragtes med Ilbud fra den ene Bryllupsgaard til
den anden, var det fortvivlende endnu at staa uvis i et Øjeblik
som dette. Lød der nu ingen Hestetrampen over Vindebroen, inden
den sidste Rest Sand var løben af Timeglasset, maatte man opgive
at vente paa Fru Birgittes Rubin-Halsbaand med de 25 Led[1], eller Fru Johannes Pelikan med Perlemoders
Brystet[2], eller de to Guldroser, der manglede i
Kransen, og som man saa vist havde ventet fra Fru Sidsel[3]. Det var dobbelt ondt af Fru Hildeborg
derovre i Gæstekamret, under slige Forhold ikke at kunne unde sit
Søskendebarn et Smykke til, Laans, men selv at "ville gaa dermed,
Brudgommen og Bruden til Ære"[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>