Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup / 161 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alle de Smykker, som Bruderederne havde vidst at skaffe til Veje,
nu skulde foregaa. Og som en Fløjlspude ikke blot fremhævede
det Metalglansen, men mildnede og fordelte ogsaa Trykket af
Metalvægten paa den stakkels Brystkasse, der skulde være
Bærebør for hele Stadsen.

Naar Bruden iførtes "Dolslaget", naaede Spændingen sit
Højdepunkt hos de tvende Bruderedere. Under Datidens indviklede
Udlaansforhold, hvor de mest efterspurgte Smykker tit først i
yderste Øjeblik bragtes med Ilbud fra den ene Bryllupsgaard til
den anden, var det fortvivlende endnu at staa uvis i et Øjeblik
som dette. Lød der nu ingen Hestetrampen over Vindebroen, inden
den sidste Rest Sand var løben af Timeglasset, maatte man opgive
at vente paa Fru Birgittes Rubin-Halsbaand med de 25 Led[1], eller Fru Johannes Pelikan med Perlemoders
Brystet[2], eller de to Guldroser, der manglede i
Kransen, og som man saa vist havde ventet fra Fru Sidsel[3]. Det var dobbelt ondt af Fru Hildeborg
derovre i Gæstekamret, under slige Forhold ikke at kunne unde sit
Søskendebarn et Smykke til, Laans, men selv at "ville gaa dermed,
Brudgommen og Bruden til Ære"[4].


Fig. 36. En skaansk Brud i det 19de Aarhundrede.
(Efter Jenny Nystrøm.)

Fordelingen af Klenodierne paa
"Dolslaget" afhang naturligvis først og
fremmest af Varebeholdningens Størrelse og Bruderedernes
Smag. Dog var der visse Regler, der stadig gjorde sig gældende.
Hertil hørte, at "Dolslaget" burde bræmmes om Randen
ligesom Messehagelen, og at man skulde sætte Kraften paa
Brystpartiet, men, hvis det kneb, trøstigt blotte Rygpartiet, da
dette vilde blive skjult af andet Klædningsstykke.

Bræmmen om "Dolslaget" var ofte en Rand af paasyede Smykker.
Det er uden Tvivl en saadan, der menes, naar der paa Skiftet
efter Fru Anna Ahlefeldt paa Hagenskov Aar 1550 omtales: "16
store, forgyldte Smier [Smykker] paa en blaa Liste, at rede Brude

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>