Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Søndag Morgen. Bruden smykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enhver, der, skøndt ugift, havde staaet i Forhold til Mand forinden
sit Bryllup. Ja, ingen Kvinde maatte i det hele, hverken som
Brud eller til Hverdag, gaa med blottet Haar, naar hun ikke var
Mø. Først saaledes forstaar man, hvad Meningen var med f. Eks.
saa dunkel en Tale som denne Klage fra Provsterne (1579) over
Tilstanden paa Lolland: "Barhovedgang og Haarhorer gaar
mangesteds ustraffet bort. Og saadanne spotte tidt med og sige:
at de ikke ville sætte paa Hovedet, førend (med Ære sagt) det
støder paa Bæltet"[1]. Aar 1624 sattes den overordentlig haarde
Straf: Bøde paa 40 Mark til Kongen og 40 Mark til Byen, for
skøndt besvangret at vise sig med udslagent Haar. Samme
Befaling gentoges i Recessen af Aar 1643[2].
At det ikke var Spøg med disse Lovbud, men at de virkelig
med Kraft blev haandhævede, fremlyser paa mange Maader. Det
hører til Sjældenhederne at træffe en Optegnelse som denne fra
Bergen af 2. Februar 1571, uden at se Straffen vedføjet: "døbte
jeg Christiern Jonsons Søn. Stod hans Bryllup den 10.
December 1570. Gik hans Brud med udslagent Haar og fødte Barn
inden saa faa Uger"[3].
Ellers var det en staaende Lens-Indtægt
fra Bergenhus[4],
som andetsteds fra[5]: Bøder for forførte
Kvinder, der havde gaaet med "aabent Haar". Aar 1600 befalede
Christian den Fjerde i Flensborg, at naar en besvangret Pige gik
med bart Haar, skulde hendes Haar afskæres af Bøddelen og
nagles til Kagen[6].
Og Aar 1607 erklærede han i den norske
Kirkelov det for "det allergroveste Bedrageri for Gud og
Mennesker", at mange holder sig for ærlig Mø og straks efter Bryllup
gaar i Barsel[7]. I Helsingør dømtes Aar 1630 Hans Andersen
Skomager, fordi hans Ægtehustru, skøndt krænket tilforn, "var
gangen til Kirke at vies med hendes aabne Haar", til derfor at betale
40 Mark til Kongen, lige saa meget til Byen og desforuden at
bøde for Lejermaal[8]. Tre Aar efter dømtes i samme By en Kvinde,
der med Urette havde "ganget med aabent Haar", til at hensættes
i Tugthuset[9]. Og Aar 1635 blev Maren Jensdatter, der efter at
have født Barn udenfor Ægteskabet, var gaaet til Alters "med sit
aabne Haar, Kristi hellige Testamente til Vanære og den
kristelige Menighed til Forargelse", dømt til at "indkomme udi Kongl.
Mait.s Tugthus, og der udi to Aar at forblive"[10].
Hvor Loven maatte standse Forfølgelsen, tog Overtroen fat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
