Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke nyde sit eget. Men i saa Fald var det bedre, at samme
Sæppel blev hos rette Arvinger, som han var frakommen, end i
fremmede Hænder"[1].
Faa lignende Maade gik det Benævnelsen "Seppel". Den
tilintetgjordes ikke ved Billedstormen, men fik heller ikke Lov at
blive ved Kirken. Benævnelsen kom atter i verdsligt Eje, men
hos rette Arvinger. Seppelgik, af Grunde som vi senere nærmere
skal se, naturligt over til blot at betyde: Brudekrone. I denne
Stilling gik sluttelig Ordet af Brug paa Dansk.
Den tredje udenlandske Benævnelse endelig: "Krans", kom
til os over Tyskland. Muligt havde den allerede vandret længe
forud; fra Tyskland bredte den sig ikke blot til Storbritannien
og Skandinavien, men ogsaa til slaviske (Bøhmen) og finske
Sprog (Estland)[2]. Allevegne havde den sine tvende Fællers
medfødte Tilbøjelighed til at komme til Vejrs. Paa Engelsk banede
den sig Vej allerede i sin simple Form som "crants", der kom
til at betyde "Jomfrukranse", især for saa vidt de smykkede den
døde[3].
Paa Dansk blev den sammensatte Form "Rosenkrans"
Jomfrumærke:
Dèr gange de Jomfruer udi en Dans,
Og hver med Sepel og Rosenkrans[4].
Herfra gik Ordet "Rosenkrans", muligt ifølge Efterligning af
Tysk, ganske som chapelet paa Fransk, over til at betyde et
Paternoster-Baand. Næppe helt tilfældigt var det, at
"Rosenkrans" i Danmark tillige blev et adeligt Slægtnavn.
Slig Bevægelse indenfor Sprogets Verden er mere end en blot
tom Ordleg. Allerede de tre Ords Paatrængenhed og dog
fornemme Tilbageholdenhed peger hen paa, at de havde tjent ved
Hove og ad Hoffernes Vej er trængte ind i de forskellige Lande.
Men selve de heftige Omlejringer og underlige Omslag i
Betydning tyder paa, at hvor de kom hen, har de ikke dybet sig Leje
i blød Jord, men stødt paa Modstand.
Sagen var, at det forekom Nordboerne som haard Tale, at
kun een Mand maatte bære Guldring om Panden. Dog, denne
Lærdom kunde vel hamres ind med Sværdet. Vanskeligere faldt
det derimod med den anden, at en Jomfru, og da først og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
