Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visnen endelig er aabenbar. Hos Adel og Bybefolkning i
Danmark derimod dannede Reformationens Indførelse et brat
Afbrud af det gamle. Før et Aarti var omme, gad knap nogen
bære Kirkens en Gang saa efterspurgte Maria-Krone. Hvad fik
man da i Stedet?
Der var gjort rent Bord; Udviklingen var overhugget. Men
der var ikke sat en ny Begyndelse til noget andet som Afløser.
Følgen blev en fuldstændig Forvirring. Hvor Katolicismens
Skib var sunket, drev en hel Del løse Begreber omkring, snart
med hedensk, snart med kristeligt Mærke, og alt efter enhvers
Smag og Trang greb man nu, hvad der flød nærmest. Følgen
blev, at hedensk Pandebaand, sydlig Jomfrukrans og nordisk
Hovedguld for en Stund gled Side om Side i planløs Blanding.
En væsentlig Grund til denne Forvirring var, at ingen var sig
Gangen i hele den forudgaaende Udvikling fuldt og klart bevidst.
Vor Tid har let nok ved at overskue den middelalderlige
Bevægelse, hvor forrest Kongerne, saa Mariabillederne, saa alle
Nordens Brude og Dannekvinder med Hovedguld, i Kapløb
stræbte efter at smykkes med den fornemste og pynteligste
Krone. Men den Gang havde man ondt ved at forstaa dette. Thi
et Hovedled i Tankegangen var religiøst tilsløret. Det var jo
Himmeldronningens Smykke, man ønskede at maatte bære, ikke
Kongekronen. Da derfor nu i den lange Kæde det næstøverste
Led – Mariabillederne – slap Taget, saa styrtede alle de
efterfølgende til Jorden og laa en Stund bedøvede, uklare over, hvad
der egentlig var hændet dem. Først lidt efter lidt tilpassede den
gamle Tankegang sig ny Form.
Eet maatte man alle være enige om: her var Tale om Brudens
Hovedprydelse, og derfor burde der sættes fuld Kraft paa i
Retning af Kostbarhed. Denne Fællesopfattelse danner paa Afstand
set den eneste Ledetraad i den brogede Blanding, og den tvang
ogsaa lidt efter lidt Udviklingen i Gænge. I Kraft af en naturlig
Nødvendighed gennemløbes nu de fra Middelalderen kendte
Overgange paany i Løbet af nogle Aartier. Men hvad der gør
denne Tid til en Taalmodighedsprøve for hver Gransker er, at
intet i den er ganske tydeligt og sikkert, selv de gamle Navne
som Sippel, Bøjel, Bindike o. s. v., der nu drev ledige om, toges
stundom ifølge et Lune eller en kortvarig Mode i Brug hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
