- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / X Bog. Forberedelse til Bryllup /
203

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12. Brudekrone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mine Jomfruer haver inte slig Tingest". Saaledes skriver endnu
Aar 1565 Fru Else Krabbe[1].

Hvor godt Borgerstanden havde vidst at bore sig frem, eller
hvor lidt hine Forordninger blev overholdte, kan ses af, at kun
et Par Aar efter den Koldingske Reces af 1558, taltes der ganske
frit i Ribe om, som en given Sag, at Brude kunde smykkes enten
med "Perlebindike" eller med "Sippel"[2]. I Aalborg hed det dog
endnu beskedent og ligesom følende sig for: "Bruden maa have
en Sippel, om de den vil have"[3].

Adelen var imidlertid i de senere Aaringer naaet langt videre.
Ubetinget rigere end baade Perlebaand og Perlekrans var at lave
en hel Opsats af Saadanne. Om en indre "Bøjel" (Bøjle) snoedes,
flettedes, paahængtes da alt, hvad man kunde skaffe af de
prægtigste Smykker. Eller endnu stilfuldere: forrest et fladt Glacis,
det brede, perlestukne Baand, der nu vistnok begyndte at kaldes
"Forlæg"[4];
dernæst Volden, dens kransformede Smykkedynge,
og inderst endelig en høj, halvmaaneformig, ædelstensbelagt
Metalplade, der af Form som en opstaaende Kam lig et prægtigt
Diadem overfunklede alt det andet. Hele Herligheden kaldtes
ofte med det gamle Navn "Brudekrone". Hvo genkender ikke i
de senere fattige Landprydelser – Flitterkransen", som vi
ovenfor kaldte den – Efterligningen af denne nye adelige
Brudekrone? Den vaklende Sprogbrug mellem "Brudekrone" og
"Brudekrans", Mængden af indflettede Smykker, det indre,
kamformige Diadem, alt er ens. Det lyder blot fattigere, men
Afstamningen er ikke til at miskende, naar det f. Eks. fra Westergötland
i vore Dage hedder: "Jeg mindes at have set en Brudepige med
Haarbaand, hvorfra hang en Urnøgle med rød Sten ned midt i
Panden; og en anden med et Slags Diadem, der viste sig at være
en kasseret Chakotplade, hvorpaa stod med store Bogstaver:
" Kgl. Skaraborgs Regemente"[5].

Det var vist omkring Aar 1570, ved den nordiske Syvaarskrigs
Ophør, at denne nye adelige Brudekrone ret trængte
igennem. Vi kender tilfældigt et af de første Tilløb til ogsaa i Norge
at indføre Moden. Det var i Aaret 1565 i Bergen, da den norske
Adelsjomfru, Brynhilde Benkestok, ægtede den fattige fynske
Adelsmand Erik Hansen, der havde fartet om i de vestlige Have,
vel i spansk Krigstjeneste. Ved det egentlige Bryllup om


[1] Skrivelse fra Elsebe Krabbe
til Fru Karine Mogens Krabbes. Ex Laugholm 10 Januar 1565.
Danske Kongers Historie no. 53. R. A.
[2] Nye Danske Magazin
II 274.
[3] Samlinger til jydsk
Historie og Topografi II 155.
[4] "Forlæg", "Forlegelse", "Vorlegels". -- "Først et
stort Perle Forlegelse, som vejer vel vejet 4 Lod 1/2 Kvintin, og er
paa 4 Huller nær 40. -- Nok et mindre med runde Perler traadt i
Takker, vejer 2 Lod, er 45 Huller i". 20 Septbr. 1642. N. K. S.
no. 1977 b 4to. -- Ifølge Joh. Adolfs Ordn. von Kleidung etc. 1601.
(Schleswig 1605). Fol. Bl. B 2, maatte de fornemste Borgerdøtre
ikke bære Perlebindike, men kun "ein Perlen Vorlegels". --
Vorlegels und Achterbände; Doctores og Lærdes Døtre faa Lov at
bære "Perlen Vorlegels". Chr. IV’s Policeyordn. 27 Septbr. 1636
f. Schlesw. u. Holstein. Bl. B 2.
[5] Johannes Sundblad:
Gammaldags bruk. (Göteborg 1881). S. 84.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:29 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/10/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free