Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudemesse om Mandagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afholdenhed for nogle Døgn. Herved forflyttedes i Virkeligheden det
ægteskabelige Samlivs Begyndelse til efter Kirkebesøget.
Faa dette Punkt overtog Lutherdommen Arven. Det lykkedes
den vel efter nogle Aartier at gøre Giftermaalet helt kirkeligt ved
at gennemtvinge Kirkevielsen, "Brylluppet", som Giftermaalets
Hovedhandling. Men desuagtet bibeholdt den det gamle
"Brudeløb" til Kirken ogsaa paa Festens anden Dag. Hele det 16de
Aarhundrede igennem saa man da Festskaren "Dagen efter" at drage
til Kirken, hvad enten saa Parret den foregaaende Dag blot
verdsligt var blevet givet sammen eller paa luthersk Vis havde holdt
kirkeligt Søndags-Bryllup.
Det herved opstaaede Virvar afspejlede sig tydeligt
Aarhundredet ud i Mandagens Kirkebesøg. Meningsløst som dette
nu var, antog det Karikaturens overdrevne Former, uden at noget
virkeligt Indhold kunde yde Modstand eller bøde paa Manglerne.
Gæsterne, der maaske havde bevaret Anstanden under
Morgengavens Overlevering, følte sig nu løste fra al Tvang. Gaarsdagens
Svir fortsattes og Rusen fornyedes. Forgæves forbød man i
enkelte Egne, f. Eks. i Ditmarsken Aar 1600, at give Gæsterne
Frokost denne Morgen, for at de skulde "gaa smukt nøgterne til
Kirke"[1].
Det var ikke Rusen, men Kirkegangen, der maatte give
efter. Tiden for Opbrud til Kirke fastsattes ved Lov i Lybæk[2] (1566) og Ditmarsken til
Klokken ti, i Ribe (1561) til Kl. tolv[3];
men den tilføjede Bøde viser, at det ikke var let at faa Gæsterne
afsted til denne Tid. Christian den Fjerde kunde ved sin Søns
Bryllup Aar 1634 ikke faa Toget i Gang førend Kl. tre[4].
Under Klokkeringning[5], med Musik i Spidsen[6], med
Brudepiger foran Bruden[7],
med tændte Fakler og Glædesskud – alt
ganske som om Søndagen – satte Toget sig i Bevægelse. Men
der var en anden Aand over det. Dette viste sig tydeligst, naar
man kom til Kirken. Thi ind red man og rendte over
Kirkegaarden[8]; "drukne og gale"[9].
Med Piber og Trommer i Spidsen
trængte man ind i Kirken, og alt efter hver Mands Lyst begyndte
man herinde enten at danse eller at svire med det medbragte
Mundgodt[10] eller lydeligt at snorke[11] i et Stolestade. Sligt var
Tidkort, medens Præsten og Bruden taltes ved i Vaabenhuset.
Støjen sagtnede vel lidt, naar han besteg Prædikestolen (Fig.6),
men tog atter fat, naar Kvinderne een for een gik op til Alteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
