Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette Forlangende var ikke fuldt saa stødende, som det ved
første Øjekast tager sig ud. En Nar stod nemlig for den
almindelige Bevidsthed ikke blot som den latterlige, men ogsaa som
den aandeligt overlegne. Endnu den Dag i Dag glider disse to
Sider jo i eet for Børn og Almuesfolk, naar de i en Abes pudsige
Fagter mener at se en overlegen Spot over dem selv. Men hos
Narren var denne Overlegenhed ofte ikke blot tænkt, men
virkelig tilstede. Mangen Nar indtog ved sin Forstand, Frispas og
Troskab mod sin Herre en underlig Dobbeltstilling, hvor
Allemands Skumpelskud samtidigt var Herrens fortrolige og
uformærkt den ledende. Ganske som Gejstligheden, da den ved
Lutherdommens Indførelse havde mistet sit Adelskab og sit
Jordegods. Som en hjælpeløs, ny Stand stod den dér, ringere
end alle de andre, nødt til at besætte ledige Embeder med ofte
tvivlsomme Størrelser, latterlig i sin Helhed i Mængdens Øjne
ved sit rent verdslige Præg. Og dog var den samtidig en Bærer
af det aandelige Liv, i lønlig Pagt med det højeste.
Den lutherske Gejstlighed overtog virkelig Hvervet
som Nar og "Legere" og udførte det efter Evne. For en
senere Slægt staar dette som uforstaaeligt, og dog var det i god
Overensstemmelse med Datids Forhold. Kampen mod
Katolicismen havde jo for en stor Del ytret sig i Spot over Faste, ugift
Stand, Messe og Tiggermunke. De, der havde været ivrigst, var
ofte siden endte som lutherske Præster. Det laa da saa nær for
disse at fortsætte i den gamle Toneart, hævde den nye Stilling
ved fremdeles at fange Latteren, og naar man samledes til Gilde
gendrive Faste, Ugifte, latinsk Messe og alt det papistiske Kram
ved som glad Bægermand at istemme en saftig, dansk Vise.
Mangen luthersk Præst havde ulige lettere ved at klare sig under
saadanne Forhold end ene paa en Prædikestol. Og hvor hans
Underholdnings-Forraad slap op, traadte hele Staben af forløbne
Studenter, "Davider" og Degne hjælpende til.
Var dette Vrangen af det nye, saa var Retten ikke altid saa let
at skelne derfra. Efter den lutherske Opfattelse var jo – som
vi tidligere nærmere har paavist – Skuespil et af de virksomste,
aandelige Vækkelsesmidler, og Gejstligheden kaldet til at anvende
dette. Allerede i den katolske Tid havde religiøse Skuespil været
opførte. Omtrent ved det 16de Aarhundredes Begyndelse havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
