Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at lade alt, hvad her var foregaaet, forblive en
Hemmelighed, samt selvfølgelig ikke offentligt at tillade andre at gøre
ligesaa. Denne sidste Formaning kunde vel gøres fornøden. Thi, som
det af Hofpræstens Vielsestale fremgik, omtalte man iblandt
Landgrevens Omgivelser Dobbeltægteskab i det hele som noget
fuldstændig tilladeligt. Ved sin Afrejse den følgende Dag fik
Melanchthon en Skrivelse med tilbage til sin Kurfyrste, hvori
Landgreven lovede, at han fremtidigt, naar nogen spurgte om hans
andet Ægteskab, "hverken vilde sige ja eller nej, men svare efter
Luthers og Melanchthons Raad"[1].
Tilsyneladende var alt nu i den bedste Orden. Den lykkelige
Brudgom nød, som han skrev til Luther[2], "med glad
Samvittighed" atter Sakramentet. Og Luther havde opnaaet, hvad der for
ham stod som det vigtigste: Forargelse var undgaaet, thi
Landgrevens Dobbeltægteskab skulde forblive en Hemmelighed.
*
Men Forargelse er af en dobbelt Art. Den ydre, Mængdens,
kan kvæles ved Fortielse. Den indre, avlet i det skjulte ved
tvetydig Færd, trives just ved Tavshed og æder om sig, indtil den
faar forvandlet Medviderne til indbyrdes Fjender. Saaledes
ogsaa her.
Luther og de andre evangeliske havde allerede ærgret sig over
Landgrevens ubelejlige Samvittighedsfuldhed, der pludseligt bød
ham, af Frygt for en løs Forbindelse, at rokke ved selve
Ægteskabets Grundpille. "Havde jeg vidst, hvad jeg nu først erfarer",
skrev Luther til Kurfyrsten, "at Landgreven længe havde klaret
og kunnet klare saadan Nødtørft med andre, sandelig, ingen Engel
skulde have bragt mig til at give ham det Raad"[3]. Fra
Landgrevens Synspunkt set maatte hele denne Tankegang tage sig
ligesaa oprørende ud, som naar Papister forbød Gejstliges
Giftermaal, men intet havde at indvende mod deres Frillelevnet.
Valget af Landgrevens anden Ægtefælle var fra hans Side
truffet med Omsigt: en Kvinde, han syntes om, af adelig Stand
og værdig til engang i Tiden at blive hans Enehustru[4].
Men dette var fra hans Trosfællers Synspunkt ligesaa mange Mangler, et
Slags Bedragen mod dem, der havde givet ham Tilladelsen. Thi
[1] M. Lenz: Briefwechsel
Landgraf Philips mit Bucer I 334. Anm. 5.
[2] Samme Skrift S. 361.
[3]
A. Lauterbach’s Tagebuch auf das Jahr 1538, die Hauptquelle der
Tischreden Luther’s, herausgegeben von I. K. Seidemann (Dresden 1872).
197 Note.
[4]
M. Lenz: Briefwechsel Landgraf Philipp’s mit Bucer etc. I 360.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0111.html
