Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilde og kunde Luther ikke gaa med til den yderste Følge
af sit Standpunkt og tillade Flerkoneri, saa havde han
paa den anden Side ingen anden sikker Havn at ty ind i.
Thi hvis han søgte helt at udviske de gammeltestamentlige Træk
i sin Opfattelse og blot fremdrage de nytestamentlige, saa udsatte
han sig for at undergrave sit eget Standpunkt og godtgøre
Unødvendigheden af sin hele Optræden. Som Eksempel paa en
Lejlighed, hvor Luther drives ud af sin Kurs og af
nytestamentlige Grunde svigter sin egen Grundopfattelse, kan
anføres følgende Stykke af hans "Prædiken om det ægteskabelige Liv"[1].
"Hvis nu en har en syg Ægtefælle, der ikke kan bruges
til Ægteskabspligt, maa den anden da saa ikke tage sig en ny?
Paa ingen Maade! men tjene Gud i den syge og pleje denne, alt
i den Tanke, at Gud har i denne sendt dig Helligdom i Huset,
paa det at Du maa erhverve Himlen. Salig og atter salig er Du,
naar Du erkender saadan Gave og Naade, og tjener din
Ægtefælle for Guds Skyld. Men siger Du: "jeg kan ikke holde mig",
saa lyver Du. Vil Du for Alvor tjene din syge Ægtefælle og
erkende, at Gud har tiiskikket det saa, og takke ham, saa lad ogsaa
ham sørge for Resten. Visselig vil han give Dig Naade til, at Du
ikke skal komme til at bære mere, end Du kan. Han er meget
for trofast til, at han saaledes skulde ved Sygdom berøve Dig din
Ægtefælle og ikke samtidigt borttage Kødets Letfærdighed,
saafremt Du ellers troligt tjener den syge".
Dette er smukt, men det lyder fremmed i Luthers Mund. Han
fraviger her sin Grundforudsætning: Kønsdriftens
Uimodstaaelighed og indrømmer, at i visse Tilfælde skal og kan selv den,
der ikke hører til de tre Slags Undtagelser, af Lydighed mod Gud
undtage sig selv og leve, maaske et helt Liv hen, i Afholdenhed.
Ud fra denne Indrømmelse lader hele hans egen Opfattelse sig
optrævle. Han er her paa det afgørende Punkt med eet
bleven enig med Katolicismen.
Luthers Styrke laa i den faste Enhed, som baade hos ham
selv og hos hans Tilhængere religiøs Overbevisning og naturlig
Tilbøjelighed indgik med hinanden. Ligesaa usand som den
katolske Paastand er, at det lutherske Frafald fra Paven kun
skyldtes, at en usædelig Munk ønskede at ægte en dito Nonne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
