Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Kaldæernes Begrænsning. Perserne. Deres Naturforhold og Livssyn. Zarathustra. Døgnet. Godt og Ondt. Verdens Gang. Cyrus erobrer Babylon. Stjernetydning og Læren om Gud og Djævel breder sig i Forening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udødelighed for sig, styrker han Guds Magt og kan staa ham bi i
Afgørelsens Time.
Denne kommer, naar den sidste Kamp stunder til. Dette er en
forfærdelig Stund. "O, Skaber! und mig Døden og und mine Kære
at dø, at de ikke maa leve i hin Forfærdelsens Tid!" Naar den
nærmer sig, skal Solen og Mørket vise Tegn, Maanen skifte mange
Farver, Jordskælv vorde talrige, Blæst blive Storm. Savn og
Angster skal øges, Fjender myldre frem i Tusindtal og Djævlene
tilintetgøre det skønne Iran. Kampens Rasen standser en Stund,
og det tusindaarige Rige oprettes; men atter blusser Striden op,
vildere end før. Da kæmper Lysets Gud mod Ahriman, alle gode
Aander og alle Fromme mod Djævlenes Hær. Tilsidst er af Fjenden
kun Ahriman og Slangen tilbage. Ogsaa de synker sammen, Slangen
opbrændes i smeltet Metal, og det sidste Skjul, hvori Løgnens
og Mørkets Fyrste har søgt Ly, kastes i Ildens Flammer og
brændes til intet. Saa renses Helved for al Urenhed og inddrages
af Lysets Gud for at udvide Verdens Enemærker. Hele Verden
genfødes, og alle døde, Mennesker og Dyr, opstaar til Liv paany.
Sjælene faar deres fordums Legemer, "Solen lyser op, saa at Sjæl
og Legeme kender: dette er min Fader, og dette min Moder, og min
Hustru og mine Frænder. Og den, som var Mand, da han døde, skal
leve videre som fyrretyveaarig, og den, der var Barn, skal beholde
de femten Aar, hver faar sin Hustru tilbage og skal atter se sine
Børn; og de omgaas som her i Verden, men i Salighedens Land fødes
der ikke flere Børn."
Det var denne Lære, fuld af ærlig Vilje og Bjærgluft, der med eet
kom Semiterne nær paa Livet, da Perserkongen Cyrus Aar 538 f. Kr.
erobrede Babylon. Uvilkaarligt bøjede den semitiske Aand sig for
de nye Verdensbeherskeres Tro. Læren om Djævelen, om Verdens
Besmittelse, om Djævlebesættelser og om et kommende tusindaarigt
Rige voksede sig nu fast ikke blot i Babylonien, men ogsaa hos
det jødiske Folk, der holdtes i Fangenskab dér. Gennem Jøderne
vandt disse oprindelig persiske Tanker senere Indpas i
Kristendommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
