51 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Kina. Landets Natur. Troen paa Himlen. Karlsvognen. De 28 Huse. Stjernetydning under Herskerhuset Tcheou. Konfusius. Den babyloniske Stjernetydning naaer til Kina. Mongolerne - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polo rig Lejlighed til ogsaa at stifte Bekendtskab med Mongolerne,
dette mærkelige Folk, der i det 13de Aarhundrede havde erobret
næsten hele Asien og det halve Evropa. Om deres religiøse Forhold
beretter han, at de troede paa en højeste Gud i Himlen, hvem de
bad om Sundhed paa Sjæl og Legeme. Men de havde ogsaa en anden
Gud, som de kaldte Natigay og ansaa for Jordens Gud, der vaagede
over deres Børn, Kvæg og Afgrøde. – Endvidere troede de fast paa
Stjernernes Indflydelse paa Menneskets Skæbne. Derfor maatte før
ethvert Slag Stjernetyderne, af hvilke Khanen havde en hel Skare
ved sit Hof, afgøre, om Dagen vilde blive heldig for Mongolerne
eller ikke.[1]

Hvad enten saa denne Kundskab om Stjernetydning var naaet til
Mongolerne over Kina eller over Persien, viser den os eet og
samme. Den store Læres Bane var nu fuldendt i denne Verdensdel.
Stjernetydningens Ring omsluttede hele Asien.

Skøndt Ægypten laa omtrent under samme Breddegrader som de
andre Flodlande, hvor Kulturen først var spiret frem, svarede
dets Naturforhold dog ikke til noget af disses. Ægypten var de
tydelige Modsætningers Land, en Naturens Børnehave med let
fattelig Undervisning. Ørken mod vest, Ørken mod øst, men midt
imellem, afstribet af to Bjergkæder, der skinnede hvidt i
Sollyset, den lange, snævre Nildal med sin dybe, dyndskabte
Muldjord. Intet utidigt Kæleri. Om Middagen smeldede
Solstraalerne fra den skyfri Himmel, saa Issen glødede og
Jordbunden brændte gennem Sandalerne. Om Natten laa Landet
fremdeles uden Skytæppe, saa at den modtagne Varme atter
straalede bort, og man hen ad Morgen kunde ryste af Kulde.
Med skarpe Træk stod tre Aarstider tegnede, forskellige fra
alle andre Landes. Fra Hundedagene svømmede Nilen over,
hastigt, højt, saa det gjaldt at rappe sig og bjærge sine
Ejendele. Dalen forvandledes til en lang Sø, hvor Grænseskel
og Marker laa skjulte paa Bunden, Baade maatte til for at
færdes over fordums Bopladser, medens Myg i millionvis
dansede over de glidende Vande. Fra Oktober var Vandet
sunket, kun fed Dynd tilbage. Og op myldrede en
Plantevækst saa yppig, ilter og kraftig, at man ofte tre

[1] Samme Skrift S. 91-92.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/13/0053.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIII Bog. Livsbelysning / 51 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|