Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thi virkeligt lod Solens Gud sig stundom føde paa Jord og
aabenbarede saaledes sin Miskundhed. Med visse Mellemrum gentog
dette sig, og saaledes slyngede sig bagved de virkelige Aar et
højere Aar, mærket af Solgudens Komme og Bortgang.
I hvilken Skikkelse lod Guden sig føde? Et af de hyppigste Svar
herpaa var: som Oksen Apis. I dette Svar aabenbarer sig meget
af Folkets Ejendommelighed. Ligesom Persernes Tale om den
himmelske Ko og Nordboernes om Koen Audhumbla, der slikkede
Stenene og herved frembragte Gudernes Stamfader, saaledes er
ogsaa Ægypternes Lære om Apis et dunkelt Minde om det afgørende
Fremskridt i Kultur, der skete dengang, da Kvægavl indførtes.
Hos Ægypterne er Tanken klarest udtrykt, for saa vidt det her
er den højeste Gud selv, der har aabenbaret sig i denne Form.
Men lige betegnende for Ægypternes historiske Sans og
Bundethed af Fortiden er det, at de blev hængende ved denne
Form og ikke siden følte Trang til at sprænge den ved f. Eks.
at tænke sig Guden født i Menneskeskikkelse. De nøjedes med
at erklære Apis for jomfrufødt, idet den ikke var avlet af
Tyr, men et rent Udslag af den højestes Kraft. De beundrede
dens Skønhed, Styrke, Avlekraft o. s. v,, men følte sig tydeligt
nok ikke stødt ved selve Aabenbaringsformens Knaphed.
Menneskets gudsøgende Tanke havde endnu ikke viklet sig løs af
Dyreformen. Hvor vanskeligt dette overhovedet er faldet for
Menneskeheden, kan ses af Eksempel fra langt senere Tider. Selv
da i Kristendommen det næste Skridt blev naaet og Gud antaget
aabenbaret i Menneskeskikkelse, fandt jo den billeddannende
Gengivelse længe Behag i at nedsætte denne paany i Dyreform og
fremstille Kristus som Lam [Offerlam] eller, under blot Bogstav-
Paaskud [ichthys], endog som Fisk.
Hvor inderligt sammenvokset Troen paa den Gud, der lader sig
føde paa Jord, var med Ægypternes inderste Grundsyn, fremgaar
af Ægyptens Historie. Der maatte komme en Tid, hvor Spændingen
blev altfor stærk mellem det ellers saa rene Begreb om Gud og
dennes Aabenbaringsform. Den ydre historiske Foranledning
indtraf, da de mange stedlige, højeste Guder traadte i Skygge,
idet Theben omtrent Aar 2250 f. Kr. blev Rigets Hovedstad.
Følgen heraf blev først, at Thebens øverste Gud Amon blev
erklæret for den højeste af alle. Men denne Sejr kunde i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>