Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Ægypten. Landets Natur. Solens store Betydning. Solguden lader sig med visse Mellemrum føde paa Jord. Treenighed. Gud stiger ned til Underverden. Stjernetydning naaer fra Babylon til Ægypten. Solens Dag, Søndag bliver Ugens første og vigtigste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvor stort et Fremskridt det var overhovedet at stille dette
Spørgsmaal, kan ses af, at Assyrer og Babylonier end ikke var
naaede saa vidt. Da Maanen for dem havde den store Betydning,
laa Spørgsmaalet dem heller ikke saa nær, thi Maanens blege
Ansigt ses jo hyppigt om Dagen paa Himlen. Men for Ægypterne
maatte Spørgsmaalet rejse sig med Kraft: Hvad bliver der af
Solen om Natten?
Datidens Verdensbilled ejede ikke Plads for noget Svar.
Verdenen var jo den store Hal med Himmelen til Loft, Jorden
som Gulv og Underverdenen som Kælder. Mere var der ikke.
Hvorledes Kaldæerne til deres fortrinlige matematiske og
astronomiske Beregninger har kunnet nøjes med denne
mangelfulde Forestilling, vides ikke. Senere, da Grækerne
havde fundet et Svar, laante Kaldæerne dette. Indtil da
synes de underligt nok ikke at have følt noget Savn, men
slog sig til Ro ved udførlig Beskrivelse af de to Par
stærke Fløjdøre, ad hvilke Solen gik ind om Morgenen i Øst
og ud om Aftenen i Vest. Ægypterne drev det til at stille
Spørgsmaalet, men formaaede ikke at finde det fysiske Svar.
De blev staaende paa Halvvejen og nøjedes med et blot
billedligt religiøst. Dette – eller rettere disse, thi det
gaves under dobbelt Form – var imidlertid saa dybsindigt og
stemningsfuldt, at det siden da har afgivet aandelig Næring
for mange Slægtled.
Den første Forklaring var denne: Solen gaar vel ned om Aftenen,
men afløses af Nattens Maane og denne atter af den unge
Morgensol. Døende efterlader altsaa Solen sin Magt til Maanen,
der som en trofast Hustru omhyggeligt vaager over den, indtil
deres Afkom, den nye Sol, er vokset til at tage den i Arv.
Medens Formerne veksler, bliver det væsentlige, selve Lyset.
I denne Trehed er Lysets evige Sejr given og hermed tillige
den dybeste Oplysning om det guddommeliges eget Væsen. Thi
Guddommen er en Treenighed: Fader, Moder og Søn. Denne Tro var
overordentlig udbredt i Ægypten. Fra ældgammel Tid dyrkedes i
næsten hver By tre højeste Guder, Gudfader, Gudmoder og Gudsøn,
der paa eengang var tre Personer og dog udgjorde eet Væsen.[1] En ikke usædvanlig Gudefremstilling er derfor
en Kvinde med et Barn paa Skødet (Osiris’ Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
