Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Jøderne. De optog i Ægypten Tanken om den usynlige Gud. De slutter Pagt med denne Gud, der paa een Gang er Verdens Skaber og blot Nationalgud. Folkets dobbelte Paavirkning fra Ægypten og Babylonien. Apis-Tro. Stjernetydning. Det hellige Syvtal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Var ved denne søgte Omfortolkning Udfrielsen af Ægypten skruet til
Midtpunkt i alt, saa blev endelig den babyloniske Systematiseren
til Forherligelse af Syvtallet ganske naturligt henvist til at gaa
endnu længere tilbage. I de to Fortællinger i første Mosebog om
Verdens Skabelse berettes i den ene,[1] at Verden er
skabt paa een Dag, medens den i den anden,[2] i Lighed
med den kaldæiske Opfattelse, antages at være bleven skabt i Løbet
af seks Dage. For Hviledagens Hellighed har selv Gud bøjet sig
ved at hvile paa den syvende Dag, og til denne storladne
Indstiftelse henføres da den jordiske Ugeinddeling med Sabbaten
til Slut. Gentagne Gange siges det udtrykkeligt, at Gud selv har
befalet, at det skulde være saa."[3] En ufortrøden
Ægyptfortolkning vover sig dog ogsaa her en enkelt Gang frem i
følgende Ord, der skal være udraabte af "Moses" til Folket:
"Du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægyptens Land, men Herren
din Gud førte dig ud deraf med vældig Haand; derfor bød Herren din
Gud dig at – holde Hviledagen.[4]
Beroede Ugen og Sabbaten paa Syvtallet, maatte ogsaa de store
Fester gøre det. I Aarets første Maaned kom Paasken som Dagens
og Dagenes Fest, idet man først paa een Dag skulde fejre
Paaskefesten, derefter i de følgende syv Dage de usyrede Brøds
Fest.[5].
Derpaa fulgte Pinsen som "Ugernes Fest",
nøjagtigt syv Uger efter Paaske. Endelig kom i den syvende
Maaned Maanedernes Fest. Paa den første Dag i denne var det
Hviledag, en Uge efter Forsoningsfest og endnu en Uge efter i
syv Dage Løvsalernes Fest. Her var tydeligt nok Hensynet til
Aarets og Høstens Gang blegnet for Syvtallets Forherligelse.
Til Overflod ytrede dette sig i en særskilt Fest hvert syvende
Aar og en endnu større, naar syv Gange syv Aar var forløbne.
Kaldæernes Syvtal havde paa dette Tidspunkt fuldstændigt
besejret Jøderne. Intet Under, at hvor Syvtallet i den Grad
flimrede for Øjet, maatte det ogsaa vise sig indenfor det
historisk overleverede. Der kan saaledes, for blot at nævne
eet Eksempel, næppe være Tvivl om, hvorvidt det skyldes
gammel Beretning eller ny Bearbejder, at Lameks Ord kom til
at lyde: "Syvfold hævnes vel Kain, syv Gange syvti hævnes
skal Lamek", eller at samme Lamek just blev 777 Aar gammel.[6]
Maaden, hvorpaa Jøderne bøjede sig for det babyloniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
