Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Alexander den Stores Erobring medfører en aandelig Udveksling mellem Vesterland og Østerland. Strømningen østerfra fører Stjernetydning, Læren om Gud og Djævel og Treenighed mod Vest. Vesterfra kommer Tanken om Folkenes Brodersamfund og den enkeltes Opgave at hengive sig selv. Disse to Tanker farves paa ny Maade i Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejstes en Række Forfølgelser mod Stjernetyderne; de forvistes
fra Rom, og Dødsstraf anvendtes mod dem og enhver, der
raadspurgte dem.[1]
Men af Martyrernes Blod spirede
blot nye Troende frem. Stjernetydningen blev snart Folkereligion,
Planetugen, Stjernetydningens Sejrstegn, med den forvredne
Rækkefølge af de syv Planetnavne paa Dagene, var ved Slutningen
af det andet Aarhundrede e. K. eneherskende i Romerriget.[2]
Hvilken af de to Opfattelser af Planetuge der havde sejret, den,
som havde haft hjemme i det undergaaede Babylon, eller den, som
skrev sig fra Ægypten, hvor Alexandria nu højlydt forkyndte den
for alle, derom kunde der ikke herske nogen Tvivl. "Solens Dag"
var Herrens Dag, Ugens ypperste og første. Den onde,
ulykkebringende Saturns Dag var Ugens sidste, hvorpaa ingen kunde
fejre Fest. Aar 321 sloges den hele Synsmaade retsligt fast, idet
der udgik kejserlig Befaling om, at paa Søndagen skulde alle
Øvrighedssager, alle retslige og borgerlige Forretninger hvile.
Fra Rom trængte med de romerske Legioner de syv Planetdage videre
nordpaa til Gallien, Britannien og Germanien.[3] Overalt
opgav man den ældgamle Inddeling i fem Dage og bøjede sig ærbødigt
for Stjernetydningen i dens almenfattelige Form: Læren om Soldagens
Lykke, Maanedagens vekslende Spil og den smudsige, uheldbringende
Lørdag. Kun ombyttede man nordefter, som Udtryk for fri selvstændig
Tilegnelse, de ubekendte fem Planetnavne med nordiske Gudenavne.
Mars blev til Tyr, Merkur til Odin, Jupiter til Thor, Venus til
Freja (Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag). Blot i England bevaredes
Navnet Saturnsdag; i Frankrig og delvis i Tyskland opkaldte man den
sidste Dag efter Sabbaten: samedi, Sammstag (nu hyppigst Sonnabend);
i Danmark blev den til "Løverdag", Vadskedag. Som en tætsluttet Flok
stod Planetbenævnelserne og Gudenavnene paa Vagt, da senere
Kristendommen naaede til Evropa og søgte at fortrænge dem. Kun een
eneste af de gamle Betegnelser, "Herrens Dag", Dominica, dimanche,
kunde Kirken godkende. De seks øvrige Dage burde kaldes den første,
anden, tredje o. s. v. efter Herrens Dag.[4] Men hvor
berettiget denne Fordring end var, lykkedes det dog kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
