Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 13. Alexander den Stores Erobring medfører en aandelig Udveksling mellem Vesterland og Østerland. Strømningen østerfra fører Stjernetydning, Læren om Gud og Djævel og Treenighed mod Vest. Vesterfra kommer Tanken om Folkenes Brodersamfund og den enkeltes Opgave at hengive sig selv. Disse to Tanker farves paa ny Maade i Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græker og udgjort den inderste Grundvold for hans Moral, var, at
han var Borger i sin Stat. Men hvor var de nu henne alle disse
Enkeltstater, Sparta, Athen, Theben, Korinth og hvad de alle hed?
Mejede af, faldne for Verdensrigets kolde Jærn, det samme, der
havde omhugget hvert af de erobrede, fremmede Kongedømmer. Men
dette Tab føltes bitrest og dybest mod Vest. For en Græker var
det, som om hans Hjerterod var overskaaren fra den Stund, hans
Hjemstat gik under. Og med lignende Tab for de enkelte købtes
siden Roms Storhed. Det var Republikens Kraft, det var
Republikens Dyder, der havde overvundet Verden. Men Republiken
selv forvandledes netop ved disse store Landvindinger med indre
Nødvendighed til sin Modsætning, til Kejserdømmets Tyranni.
Forgæves myrdede Republikanerne Cæsar. Det var Byen Rom som
Verdensrepublik, der var en Selvmodsigelse. Selve den fuldbragte
Tanke var forgiftet. Men dette maatte fylde enhver ædel
Republikaner med den dybeste Smerte.
Fra Vest mod Øst var saaledes Fortidens Begreber om Ret og Uret
blevne omhuggede. Det samme blev Tilfældet med enhvers Barnetro.
Hvo kunde, naar han var naaet til aandelig Modenhed og dertil
havde haft Lejlighed til at lære andre Landes Forhold at kende,
længer for Alvor tro paa disse nationale Guder, der under de
forskelligste Navne fra Zeus og Here til Astarte og Molok, Isis,
Assur, Jahve, Baal osv. udtrykte menneskelige Svagheder,
nationalt Snæversyn? Og hvo kunde have Tillid til disse Præster,
der ufortrødent paastod, at Gud fandt Behag i Slagtning af Dyr,
Røg af brændt Kød og Myrrhaduft fra Alteret, dog vel at mærke
saaledes, at han som Gud lod sig nøje med det mindre, medens
Broderparten af Offeret tilkom Præsteskabet.
I bitre Skuffelser gik Fortidens bedste Følelser under. Men
netop denne Undergang var Betingelsen for Fremkomsten af noget
nyt og bedre.
Hvori bestod det nye? Det bestod i den fremspirende Følelse af
noget fælles menneskeligt, noget af Forholdet til den enkelte Stat
uafhængigt. Det bestod i Følelsen af et stort Verdenssamfund, hvor
alle var Brødre, hvor det ikke var afgørende, om man var Græker
eller Barbar, Mand, Kvinde eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
