Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15. Jesu Lære bliver Læren om Jesus. Stjernetydning. Treenighedslære og Djævlelære besætter Kristendommen. Kærlighed afløses af Tro. Med Kirkens Sejr er Oldtiden omme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For at forstaa hele den Omdannelse, der nu begyndte, maaske
allerede hos Jesus selv, i hvert Fald pletvis i Literaturen
før ham og aabenbart i det nye Testamentes Skrifter, hvorved
det gamle Begreb om een Gud maledes til intet for at afløses af
et nyt, maa man lægge Mærke til, at Stormen kom fra to Kanter,
om end begge mod Vest, fra Stoicismen og fra Ægypten.
Stoikerne havde for at vinde Forstaaelse af Guds Væsen ligesom
spaltet det i to, sondret mellem det rene, hvilende Guddommelige
og dettes første klare Form: Tanken, Fornuften, det spiredygtige
Ord, Logos. Herved var der peget hen paa en Forhistorie forud
for Verdens Tilblivelse, hint oprindelige Tidspunkt, hvor Gud
ligesom saa sig selv, blev sig selv bevidst. Det er
Forestillingen om denne første Todeling, der, da den naaede til
Jødeland, gav sig Udslag i den nye Lære i Henoks Bog om
"Menneskesønnens" Forudtilværelse. "Før Solen og Himmeltegnene
blev skabte, før Himlenes Stjerner blev til, var hans Navn nævnet
for Gud". "Han er bleven udvalgt og skjult før Verdens Skabelse".
"Hans Stilling hos Gud har bestandigt overgaaet alt i Oprigtighed".
"Hos ham bor Retfærdighed". "Hos ham bor Visdoms Aand" o. s. v.[1]
Iblandt de nytestamentlige Skrifter fik denne stoiske Todeling sit
klareste Udtryk i Johannes’ Evangelium, hvor den græske Tanke om
Logos og den jødiske om Messias forenes saaledes: "I Begyndelsen
var Logos, og Logos var hos Gud og Logos var Gud". "Alle Ting er
blevne til ved Logos og uden det er intet blevet til af det, som
er. I Logos var Livet, og Livet var Menneskenes Lys. Og Lyset
skinnede i Mørket, men Mørket begreb det ikke." "Og Logos er
bleven Kød og har boet iblandt os, og vi har set hans Herlighed, en
Herlighed som den enbaarnes af Faderen, fuld af Naade og Sandhed"[2].
Det er sandsynligt, at Forfatteren til Johannes’ Evangelium har
kendt sin lærde Forgænger, der var Jesus af Nazareths lidt ældre
samtidige, Jøden Filo i Alexandria.[3] Ogsaa denne var
greben af den stoiske Todeling i Gud og havde søgt at udtrykke
den omtrent paa samme Vis som senere Forfatteren til Johannes’
Evangelium, idet han skelnede mellem Gud i og for sig og hans
virkende Kraft, hvilken Filo havde kaldt Logos og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
