Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 16. Folkevandringerne. Kirken i Middelalderen
- 17. Araberne. Deres Tolerance og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med, at Bandbuller udstedtes i egennyttige Øjemed. Reformationen,
Zwinglis, Calvins, Luthers, var indespærrede, frygtsomme Rejsendes
Raab om Lys og Luft.
*
Medens der saaledes var lavt og kvalmt i Evropas snævre
Skolestue Middelalderen igennem, trivedes Fremskridt og
Friluftsliv andetsteds. Det var det begavede arabiske Folk,
der tog Arven op efter Grækere, Romere og Jøder og førte
Menneskehedens fælles Sag et Par Skridt videre fremad.
Samtidigt indhegnede det et nyt Verdensrige, der, –
omfattende alle Semiter og mod øst desuden Perserne, mod
vest Spanien, – strakte sig i en lige Linje fra Indien til
Atlanterhavet. Hvad der udgjorde dette Riges Styrke, trods
Udstrækningen, var Ensartetheden af dets Himmelforhold. Det
omfattede lutter Lande, hvor Maanen tog sig ens ud. Det
blev Halvmaanens Hjem.
De Tanker, som Araberne arvede fra Oldtiden, var: Humanitet, Stjernetydning,Treenighed, Guds Menneskevorden og Djævlelære.
Disse var, som vi har set, ved Oldtidens Slutning gaaede i
Knude i den kristne Statskirke. Det blev Arabernes Fortjeneste
atter at rede dem ud fra hinanden. Som næsten altid var det
Himmelforholdene, der viste Vej.
Arabien er mere end de fleste andre Lande henvist til Himlen
alene. Solen kan brænde som i Indien, men den fremkalder ikke
som her en yppig Plantevækst, den gløder kun et umaaleligt
Sandhav. Landet er for største Del Ørken, ubeboeligt, een eneste
Trang til et bedre hinsidigt. Og dog maa det befærdes,
gennemstrejfes paa de lange, møjsommelige Ridt fra de fjærne
Oaser til de enkelte, spredte Byer. Der holdes Rast om Dagen.
Først naar Maanen stiger frem, tegner den lange Karavanstribe
sig, een for een og dog i Flok, hastigt og dog med Ro, mens
Maanestraaler kysser Skyggerne bløde i det vigende Sand. Et
saadant Land prædiker Nøjsomhed og Tro paa en anden Verden,
alt imens det paa engang slapper og spænder Kraften.
Den anden Verden, hvorledes ser den ud? Natten viser jo
dens Billed; en Himmelsal, højere, dybere end Dagens,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:16 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/13/0130.html
