Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Araberne. Deres Tolerance og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hidsende, berusende Vin, men klarede, livnede Sindet som
Arabiens livsalige Mokkadrik. Naar man i Vesterland med
Daddel har fremhævet, at den drog frem med Sværd, saa overser
man, at dette er Verdensrigernes Værktøj. Men bagved Sejren
viste sig etejendommeligt Særsyn, nyt og ubekendt, endog hvor
Striden kun har staaet mellem forskellige Troessamfund
indenfor Kristendommens fælles Landemærke. Den sejrende Kirke
anerkendte mildt og fredeligt de overvundne, lod Kristne
som Jøder uantastet beholde deres Tro, drog Tolerancens
vide Grænseskel om alle, der blot var indenfor Monoteismen.
Og i Samklang hermed spirede i Arabernes Fodspor en Kultur
frem, ædlere, mildere, mere fintformet end nogen tidligere
af lige Udstrækning. Aldrig havde Spanien eller Sicilien været
blot tilnærmelsesvis saa ypperligt opdyrkede som i Arabernes
Tid. Medens Karl den Store døbte Sachser i tusindvis ved at
drive dem ud og drukne dem i Weser, trivedes forskellige
Troessamfund fredeligt Side om Side i Cordova. Medens Frankrigs
Konge først som gammel lærte at skrive, herskede den fint
dannede Harun al Raschid i Bagdad. Medens i Vesterland Troen
paa et Hinsides gjorde denne Verden plump eller øde, fostrede
samme Tro hos Araberne en udviklet Kunst og Videnskab og et
kraftigt Forsøg paa at se det kommende som en Fuldendelse af
det nærværende. Kristendommen ofrede Verden for Gud, Araberne
saa just i dens Liv en Afglans af Guds Fylde.
Et lille, men betegnende Udtryk fik den arabiske Tolerance i
Forholdet til Stjernetydningen. Som Kaldæernes Arvtagere
dyrkede de denne med stor Iver. De holdt sig imidlertid ikke
blot til den kaldæiske Form, men lagde sig ogsaa efter den
ægyptiske. I Alexandria havde den store Forening af græsk
og østerlandsk Stjernekundskab jo haft sit Hovedsæde, og den
ypperste Astronom, Samleren af al Fortids og Samtids Viden,
var Ptolemæus, der havde virket her omtrent Aar 150 e. Kr.
Medens hans Navn nu er kendt af hver Skoledreng Verden over
gennem den efter ham opkaldte matematiske Læresætning, var
hans Ry og hans Værk dengang gaaet i Glemme. Det var
Araberne, der reddede begge fra Undergang og oversatte Aar
827 hans store Astronomi fra Græsk til Arabisk. Til Minde
herom bærer dette Skrift endnu i daglig Tale sit arabisk
fordrejede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
