Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Varsler. Lægemidler. "Testimonium" - 3. Præst. Gudstjeneste. Djævelen holdes ude
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dens vigtigste Hverv som Slægt og Venner omme. Endnu kunde
naturligvis drøftes, hvem den efterlevendeÆgtefælle helst
burde ægte. Men for at dette Emne lydeligt skulde komme
frem, maatte den døende selv bringe det paa Bane. Ellers
drøftedes det kun i Krogene indtil den Lejlighed, hvor det
ifølge god gammel Regel naturligt hørte hjemme,
Begravelsesgildet.
Et sidste Frænde- og Vennehverv paahvilede Forsamlingen, det
var Afskeden. Dette Optrin var det naturligste og renest
menneskelige, der vistnok i Reglen virkede gribende ved sin
Simpelhed. Først "forbad" i alles Nærværelse den døende og
de nærmeste hverandre, det vil sige bad hinanden om Tilgivelse
for, hvad de gensidigt maatte have handlet urigtigt. Derpaa
velsignede den døende sine Børn og sagde Tak og Farvel til alle
lige fra de nærmeste til Slægt og Venner og hver især af
Tyendet. Endnu tre Hundrede Aar efter er der en egen Stemning
over denne Afsked, der vinder i Hjertelighed ved Datidens
Udtryksmaade: at tiltale hinanden med Fornavn, ofte med "lille"
heftet efter, og i Stedet for vort "Farvel" at sige "Godnat".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>