Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Sjæleringning - 7. Hurtig Begravelse. Sen Begravelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Begravelse f. Eks. "begyndte Klokkerne at ringe Kl. 9 Formiddag,
medens Sørgetoget først satte sig i Bevægelse ved 2 Slet"[1].
Og hvilke Klokker! Hvo i København kunde staa for, at Ringning af
alle Klokkerne i vor Frue Kirke, lige fra "Kongens Klokker"[2]
til de store Klokker, de "fem Sogneklokker", ja "Spireklokkerne"
med, kunde faas for lumpne 19 Rigsdaler? Og kunde Penge tænkes
bedre anvendt end at give 70 Rigsdaler ialt for, at hele
København ringede, lige fra vor Frue og Nicolai til Holmens og
Trinitatis, medens Sangværket i Helliggejstes Taarn yndeligen
legede Ligsalmer om Aftenen[3]? Intet Under, at man
blev saa vant hertil, at Holberg kan lade Oldfuks spøgende sige
om Jacob von Thybo: "Hver Gang Sangklokkerne gaa, er det for et
Fruentimmer, som er død af Kærlighed til ham"[4].
Heldigst stillet af alle var dog den, der født i Holsten døde i
København med Raad nok til at faa Sjæleringning baade her og der
og paa hele Vejen tillige. Den 10de December 1663 f. Eks. "blev
Grev Christian Ranzau’s Lig om Aftenen med mange Karossers Følge
af København udført, og blev imidlertid ringet med alle Stadens
Klokker, hvilket samme og siden skete udi alle de andre Købstæder
i Landet, hvor Liget kom igennem, saasom Roskilde, Ringsted,
Slagelse, Korsør, Nyborg, Odense o. s. v."[5] indtil Begravelsen endelig under højtidelig
Klokkeringning efter Landsens Skik foregik i Holsten.

7

I den katolske Tid havde Kirken taget Styret i Tidsrummet
mellem Død og Begravelse. Fra det Øjeblik af, at den døende
havde faaet den sidste Olje og saaledes givet sig Gud ganske
i Vold, var Guds Stedfortræder naturligt bleven den ledende.
Og der var dobbelt Grund til, naar Døden var indtraadt, at ty
til Kirkens Hjælp og Anvisning. Thi efter en nærliggende
Opfattelse, som Kirken yderligere understregede og æggede, var
det afsjælede Legeme noget urent, hvis Smitte kun ved
kirkelige Midler kunde afværges. En Hovedregel var da den, at
den døde hurtigst muligt burde begraves, Dagen eller senest
Andendagen efter.

[1]
Øst’s Archiv 1825. I. 78.
[2]
Skrivelse af 28. Oktbr. 1581 fra Fr. II til Borgemestre o. R. i Kbhvn.
[3] Forordning af 7. Novbr. 1682.
(Schow: I. 233—35.
[4] Holberg:
Jacob von Tybo, Akt I, Sc. 2.
[5] Bircherod’s Dagbog
ved Molbech S. 94.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/14/0077.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XIV Bog. Livsafslutning / 77 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|