Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14. Husets Dragning. Rangforordnet Sorg - 15. Sørgedragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Stiftamtmanden om Baronesse Rodsteens Begravelse i Domkirken
1706:... "Iblandt andet kunde jeg ikke ligere see, end at Beslaget
paa Kisten jo var forsølvet, Himlen over Liget med Sølvkniplinger
omkring og med hængende Flor paa Pillerne, Klædet, hvorpaa Liget
stod, af Fløjl med et Sølvmors Kors udi" o. s. v. Han udbeder sig
derfor Besked om, hvorvidt han skal paatale dette[1].
Den gammeldags "Dragning" af Hjemmene tabte sig i Nordens Byer
henimod Aar 1800. Forinden havde man alt ved nye Forordninger og
Reglementer søgt atter at indskrænke den. Men først den stigende
Tilbøjelighed til at have faste "Tapeter" paa Væggene fortrængte
den. Hos alle tre Rigers Landbefolkning derimod holdt Dragning
sig endnu omkring Midten af det 19de Aarhundrede. Kansler
Christian Friis vilde have raset, Christian IV været kun
mellemfornøjet, om de havde kunnet overvære en Begravelse f. Eks.
i Skaane halvtredje hundrede Aar efter deres strikse Forordning.
"Skabe og Møbler overdrages med hvidt Linned, et hvidt Klæde
hænges paa Loftet over Bordet, med et derpaa fæstet Kors i Midten
og Roser af sort Papir eller sorte Baand i de fire Hjørner"[2].
I Nørrejylland nu til Dags er Skikken tydeligt nok ved at vige;
"Er der knapt med Husrum og mange Gæster, staar Kisten gerne i
Laden, hvor der er pyntet paa bedste Maade med ophængte Lagener.
Er Pladsen god, staar Kisten i den store, øverste Stue." Her er
til Prydelse kun anbragt "for Hovedenden af Kisten et lille Bord
med hvid Dug, hvorpaa indtil 6 Lys. Stagerne omviklet med hvidt
Papir klippet i Fryndser, tidt ogsaa omvundne med Flor"[3].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>