Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 16. Den Døde bortbæres af Slandsfæller. Farvel til den Døde. Den Dødes Farvel. Midler mod Gengangere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øl virkede dog ikke anderledes i By og Bondehus end paa
Herregaard. Her som hist traadte tilsidst en rørt Bægermand
frem, udbragte Skaalen for den døde, og alle de andre stemmede
i med. I Skaane omkring 1850 var det "traktören" (Køgemesteren),
der havde den Pligt, lige før Kisten udbåres, endnu engang at
drikke Gæsterne til, "hvorefter enhver af disse drak sin døde
Kristendomsbroders eller Kristendomssøsters Afskedsskaal"[1]
Naar Baaren i det 16de Aarhundrede endelig løftedes lidt kejtet
op paa Skuldrene, eller Kisten båres i Hænderne blandt svinglende
Mænd, saa lignede "Standsfæller" og Slægtninge paafaldende
hinanden. Kun een eneste turde man med Sikkerhed gaa ud fra var
ædru, den afdøde.
*
For vor Tid staar et Ligfølge af berusede som højst utiltalende.
Der er et Misforhold mellem Sagens Alvor og dens Form, der
støder os. Ganske paa samme Vis vilde Datiden dømme om os, hvis
den kunde se op og blive vore Følelser og vor Færd ved lignende
Lejlighed vár. Den vilde – ud fra sit Synspunkt med Rette –
bebrejde os, at vi, skøndt ædrue, glemmer, hvad den trods sin
Rus formaaede fuldt at huske: det væsentlige.
Thi det væsentlige var jo, og maa fra en vis Side set, som vi
tilslører, altid være: her foregaar en retslig Handling, en Udsættelsesforretning. Det levende Samfund sætter ifølge sin
Magtfuldkommenhed den afdøde ud, fører ham bort fra hans
tidligere Eje. Dette maa ske hensynsfuldt, men eftertrykkeligt,
med Iagttagelse af alle de Former, derudelukker, at den afdøde
skulde føle sig beføjet til at medtage noget, endsige vende
tilbage paany.
Maalt med denne Maalestok, Oldtidens simple, dengang atter
genoptagne Forklaring af, hvad her foregik, skifter det 16de
Aarhundredes Optræden Præg, bliver mere forstaaelig og
naturlig. Et Spørgsmaal, om ikke netop Rusen var en
hensigtsmæssig Form, hvorunder det hele lettest lod sig udføre.
Som Oljen, hvori Grækerne paa Øvelsespladsen indgned deres
blottede Legemer, som Oljen, der fyldtes paa Lampen, eller i
vore Dage
[1]
Saml. t. d. norske Folks Sprog o. Hist. IV 615.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/14/0191.html
