Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17. Ligtoget. Peblingerne. Salmesang. Lys. Præsterne. Den Døde. "Følget". "Føre Lig om Lande"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydeligt Antal. Og Ligfølgets Orden var altid een og samme.
Dette talrige Møde var ikke blot et Udtryk for Ærefrygt overfor
Døden og den døde. Det var en naturlig Samlingsform for Lag, By
og Landsdel, et Enhedsudtryk, hvori Samfundet ubevidst nød sig
selv. I en Tid, der var fattig paa Begivenheder, uden Aviser og
offentlige Forlystelsesanstalter, afgav selv en middelgod
Begravelse et kærkomment Paaskud til at se, ses og veksle Nyheder.
For med et Par Eksempler at belyse Fuldtalligheden, saa vedtoges
det i Randers 1609, at "naar nogen Borger eller Borgerhustru,
Præst eller Præstehustru ved Døden afgaar, da skal alle Borgere
under en Tønde Øls Fortabelse være forpligtede at følge deres Lig
til deres Lejersted"[1]. For Gejstliges Vedkommende
bestemtes det gentagne Gange paa Landemoder i Skaane, Sjælland,
Fyn o. s. v., at naar en Præst døde, skulde alle hans Embedsbrødre
i samme Provins vise ham Ære ved at være tilstede ved hans
Begravelse, dels for at trøste Enken, dels for at give den gemene
Mand (rudis populus) et godt Eksempel[2].
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
