Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19. Betaling til Præsten. "Udfærdsko". Klæde. Penge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var mest værd, kun 15 Mark, og for Ole Persens Ko ikke mere end
3 1/2 Mark. Forklaringen er, at den rødhjelmede i Taarnby blev
givet helt og holdent til Kirken. Af alle dem i Grevinge fik
Universitetet derimod kun en Brøkdel, enten Halvparten som af
Studlingen, eller kun en endnu mindre Part, idet den døende
ikke havde Raad til at give Kirke og Præst tilsammen mere end
blot et halvt Dyr eller maaske mindre. Der er dog Haab om, at
Præsten, Hr. Jokum, ikke har forregnet sig, naar han, da f. Eks.
Jens Mikkelsen 1587 gav en liden Kvie og Per Truelsen en Stud,
selv beholdt baade Kvie og Stud og gav Kirken for dens Halvpart
2 og 7 Mark[1].
Ar andre Præster paa Sjælland ikke var nøjeregnende, men gik
glubsk paa og, naar Næsten først var død, begærede hans Okse
eller hans Asen eller hvad andet, der hørte Næsten til, for at
begrave ham, fremgaar noksom af, hvad Bispen maatte udtale paa
Roskilde Landemode 1566. Han forbød her paa det bestemteste
Præsterne "at vise deres Gerrighed ved at trænge paa store Gaver
for Lig at begrave, det er, at trænge paa Dalere Øksne og Stude".
De skulde "annamme det,som skelligtog sædvanligt er og gives med
en god Vilje"[2].
Aar 1592 flød Bægeret over. Regeringsraaderne, der under Christian
IV’s Mindreaarighed styrede Landet, fik kort efter hinanden to
Skandaler at høre. En Præst i Jylland havde nægtet at begrave et
Lig, fordi han ikke fik saa stor en "Sjælegave", som han ønskede.
Og en Præst paa Sjælland havde taget baade en Ko og en Kvie fra en
fattig Husmand for at begrave hans Hustru. I deres Forbitrelse
udstedte Regeringsraaderne den 20de Maj 1592 følgende hensynsløse
Kongebrev til alle Lensmænd hele Riget over: Da mange Landsbypræster
understaa sig at tage Penge og anden Skænk og Gave af deres Sognefolk
for Begravelse, hvad aldrig tilforn nogetsteds her i Riget har været
brugeligt, saa befuldmægtiges Lensmændene til øjeblikkeligt at afsætte
enhver Præst, der maatte gøre sig skyldig heri[3].
Dette voldsomme Brev var i enhver Henseende uoverlagt. Det var lige
saa ubilligt i sin Slutning, som det var fejlagtigt i sin Begyndelse.
Thi hvad der krævedes af den Gejstlige, som forrettede Begravelsen,
var Vederlag værd. En af Regeringsraaderne selv forlangte kort Tid
efter, at Sjællands Bisp skulde komme over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
